Sicilien kan som mange andre vinområder omkring Middelhavet datere sin vindyrkning til en tid, hvor fønikerne koloniserede denne egn. Man har beviser både på skrift og malerier, der vidner om, at vindyrkningen allerede 700 år f. kr. var en vigtig afgrøde for øboerne. På Sicilien, som for 80% vedkommende er dækket med skråninger eller bjerge, er det først og fremmest tæt ved kysterne, man finder landbrugsjord. Det varme, tørre klima gør, at vindyrkningen kæmper med oliven og korn om den begrænsede plads. Vindyrkningen klarer sig dog strålende i konkurrencen, men den mest kendte vin fra Sicilien er nok stadig hedvinen Marsala.

Når man i de sidste 10-15 år i Italien har talt om en sand “revolution” indenfor vinproduktion, skyldes det ikke mindst Sicilien. Fra middelalderagtige forhold er mange producenter gået over til moderne teknikker, og især den unge generation af vinmagere har tilføjet vinproduktionen i området en helt ny dimension.

Sicilien kan som mange andre vinområder omkring Middelhavet datere sin vindyrkning til en tid, hvor fønikerne koloniserede denne egn. Man har beviser både på skrift og malerier, der vidner om, at vindyrkningen allerede 700 år f. kr. var en vigtig afgrøde for øboerne. På Sicilien, som for 80% vedkommende er dækket med skråninger eller bjerge, er det først og fremmest tæt ved kysterne, man finder landbrugsjord. Det varme, tørre klima gør, at vindyrkningen kæmper med oliven og korn om den begrænsede plads. Vindyrkningen klarer sig dog strålende i konkurrencen, men den mest kendte vin fra Sicilien er nok stadig hedvinen Marsala.

Når man i de sidste 10-15 år i Italien har talt om en sand “revolution” indenfor vinproduktion, skyldes det ikke mindst Sicilien. Fra middelalderagtige forhold er mange producenter gået over til moderne teknikker, og især den unge generation af vinmagere har tilføjet vinproduktionen i området en helt ny dimension.