Vinens historie i denne sydlige italienske provins fortaber sig i oldtiden. I alle perioder har der været beretninger om de besværlige forhold, området bød for vindyrkningen. Ser man på landskabet, så foranlediges man til at tro, at man er på det varmeste og mest golde sted på Moder Jord. Jorden er rødlig og stenholdig på overfladen, og kaktuser blander sig i landskabet med buske og små forkrøblede træer. Ørkenagtig nattekulde og pludselige storme, hvor den varme luft møder adriatisk kulde, forstærker det indtryk.
Hemmeligheden bag den usædvanlige kvalitet, nogle ejendomme opnår med deres vine fra området, ligger dels i undergrunden, som i dybere lag består af kalk, og som sikrer god vandreserve i dybden. Vinstokke kan skyde rødder helt ned til 40 meter for at hente vand, og selv i meget tætte kalkformationer udnytter de alle sprækker til at hente deres næring. Desuden er de kølige vinde fra Adriaterhavet og de kølige nætter med til at forlænge modningsfasen for druerne, noget som man fra mange andre varme distrikter (Australien, Chile) ved fremmer frugtkarakteren og aromaen i vinene. Derfor er de bedste vine fra Puglia ikke bare kraftige og alkoholrige men også sprøde, delikate og meget aromatiske. Vinplanterne dyrkes primært efter gobelet-princippet (buskagtig vinstokke – på italiensk Alberello), hvilket vil sige fritstående. Denne metode anvendes, idet plantens buskagtige vækst gør, at løvet kaster tiltrængt skygge over druerne.

Vinens historie i denne sydlige italienske provins fortaber sig i oldtiden. I alle perioder har der været beretninger om de besværlige forhold, området bød for vindyrkningen. Ser man på landskabet, så foranlediges man til at tro, at man er på det varmeste og mest golde sted på Moder Jord. Jorden er rødlig og stenholdig på overfladen, og kaktuser blander sig i landskabet med buske og små forkrøblede træer. Ørkenagtig nattekulde og pludselige storme, hvor den varme luft møder adriatisk kulde, forstærker det indtryk.
Hemmeligheden bag den usædvanlige kvalitet, nogle ejendomme opnår med deres vine fra området, ligger dels i undergrunden, som i dybere lag består af kalk, og som sikrer god vandreserve i dybden. Vinstokke kan skyde rødder helt ned til 40 meter for at hente vand, og selv i meget tætte kalkformationer udnytter de alle sprækker til at hente deres næring. Desuden er de kølige vinde fra Adriaterhavet og de kølige nætter med til at forlænge modningsfasen for druerne, noget som man fra mange andre varme distrikter (Australien, Chile) ved fremmer frugtkarakteren og aromaen i vinene. Derfor er de bedste vine fra Puglia ikke bare kraftige og alkoholrige men også sprøde, delikate og meget aromatiske. Vinplanterne dyrkes primært efter gobelet-princippet (buskagtig vinstokke – på italiensk Alberello), hvilket vil sige fritstående. Denne metode anvendes, idet plantens buskagtige vækst gør, at løvet kaster tiltrængt skygge over druerne.