Cold Hand Winery – Malus Danica 200 ml
Kryokoncentreret æblevin lavet på danske æbler af sorterne Ingrid Marie, Filippa, Elstar, Jonagold og Belle de Boskoop. Vinen der startede deres frugtvinseventyr.
Malus Danica balancerer perfekt æblernes vidunderlige aroma, sødme og syre. Duften af honning, sød æblemos og frisk æbleskræl vælter op af glasset, og smagen er frisk og fyldig.
Anbefales til oste, desserter eller et dejligt glas i sig selv. Også god charcuterie eller fede retter som rillette.
Leveringstid: 1-2 dage
kr. 150,00
Ikke på lager
Ikke på lager
Cold Hand Winery - Malus Danica 200 ml
Kryokoncentreret æblevin lavet på danske æbler af sorterne Ingrid Marie, Filippa, Elstar, Jonagold og Belle de Boskoop. Vinen der startede deres frugtvinseventyr.
Malus Danica balancerer perfekt æblernes vidunderlige aroma, sødme og syre. Duften af honning, sød æblemos og frisk æbleskræl vælter op af glasset, og smagen er frisk og fyldig.
Anbefales til oste, desserter eller et dejligt glas i sig selv. Også god charcuterie eller fede retter som rillette.
Fremstilling:
Malus Danica er fremstillet efter metoden kryokoncentration. Æblerne presses til most efter høst og bliver straks efter frosset. Mosten optør efterfølgende udendørs ved minusgrader, hvor frosten binder vandet i mosten, mens sukker, syre, aroma og farve drypper af som tyk rå sirup. Efter optøning er den koncentrerede “æblesirup” langsomt koldfermenteret igennem 18 måneder til en intens vin, og til sidst lagret 3 måneder på barrique.
At kryokoncentrere giver de i dén grad kolde hænder, men teknikken er alligevel grundsubstansen i alle deres æble-, pære- og kvædevine. Med denne teknik kan de nemlig udvinde aromaen, det tårnhøje sukkerindhold og bevare den intense syre fra frugten i deres vine.
COLD HAND WINERY
Ude på landet mellem Randers og Viborg. Omgivet af en æbleplantage og dansk idyl. Her ligger frugtvineriet Cold Hand Winery. Et sted, hvor sanserne åbnes, fortælleglæden blomstrer og hvor noget af verdens bedste frugtvin produceres.
Deres vineri er et arbejdende værksted, hvor de eksperimenterer på livet løs for at finde præcis de toner og noter, som får dem tættere på verdens bedste frugtvin. Vin på æbler, pærer, kirsebær, solbær, ribs, rabarber, kvæder, blommer og brombær.
At få naturens egen avl gjort til vine og likører i verdensklasse gør dem glade, stolte og ydmyge på samme tid. De går langt og bliver hurtigt meget nørdede i jagten på det bedste produkt. Æbler er nemlig ikke bare æbler, og kirsebær er ikke bare kirsebær. De kender sorterne som deres egne børn, og arbejdet for at nå den rette syre-/sødmebalance nærmer sig et sandt detektivarbejde, hvor de optimerer høsten og er yderst omhyggelige med forarbejdningen.
Anmeldelser