Pierre Ferrand SAUTERNES CASK “10 GENERATIONS” 1er CRU COGNAC-46%
Pierre Ferrand 10 Generations er en hyldest til de 10 generationer i Ferrand-familien, der har arbejdet med den ædle drik i Grande Champagne siden 1630.
Producent: Pierre Ferrand
Leveringstid: 1-2 dage
Original price was: kr. 399,00.kr. 349,00Current price is: kr. 349,00.
På lager
På lager
Pierre Ferrand 10 Generations er en hyldest til de 10 generationer i Ferrand-familien, der har arbejdet med den ædle drik i Grande Champagne siden 1630. Cirka 20% af blendet er lagret på fade der tidligere har indeholdt Sauternes – Frankrigs måske mest berømte dessertvin. Dette giver cognacen en elegant sødme, som harmonerer skønt med poweren fra de 46% alkohol.
Farve: Lys gylden.
Duft: Ristede nødder, friske ferskner og lynghonning.
Smagsnoter: Blød og rund med smag af abrikoser og en diskret honningagtig sødme.
Serveringsforslag: Kan drikkes rent, som digestif efter et godt måltid, eller evt. i cocktails – prøv den i en Brandy Crusta!
Maison Ferrand, anført af spiritus-guruen Alexandre Gabriel, er firmaet bag nogle af de mest essentielle cognac, rom og gins i det moderne spirituslandskab. Under paraplyen findes blandt andet Pierre Ferrand Cognac, Plantation Rum og Citadelle Gin, rom under mærket Kaniché og cognac under navnet Claude Chatelier. Desuden produceres en række luksuslikører, hvoraf især deres curaçao har vakt begejstring i cocktailbarer verden over. Firmaet favner bredt, men fælles for hver en dråbe er en urokkelig dedikation til kvalitet.
Maison Ferrand blev skabt med én mission: at bevare Frankrigs gastronomiske skatte. Alexandre har gjort en dyd ud af at ånde liv i gamle og for længst glemte traditioner, og den evigt lærelystne franskmand er blandt andet kendt for at opstøve og opkøbe gamle arkiver fra konkursramte huse, for at lære mere om fortidens produktionsmetoder. Men hos Ferrand forstår man også værdien af fornyelse, og i dag værdsættes innovation lige så højt som tradition. Dette ses tydeligt i mærket Citadelle Gin. At få lov til at destillere gin i Cognac krævede nemlig fem års bureaukratisk kamp mod områdets stædige spiritusgiganter.
Sidenhen har foretagendet bredt sig ud over Frankrigs landegrænser, og i dag er Ferrand måske mest kendt for sin serie af rom. Under navnet Plantation opkøber Alexandre rom fra mange forskellige lande i Caribien og efterlagrer dem i Frankrig på cognac-fade. I serien findes rom til både begynderen og kenderen, til både daiquirien og Glencairn-glasset. Firmaet købte i 2017 Barbados-destilleriet West Indies Rum Distillery, og har nu altså også egen romproduktion helt fra bunden.
Anmeldelser