Warres OTIMA 10YO WHITE PORT 50cl-Portugal

Duften åbner med mandarin, honning og ristede mandler, flankeret af tørret frugt og et diskret strejf af kanel. En let, næsten maritim friskhed giver løft og præcision. I munden er den blød og velstruktureret med en kontrolleret sødme, hvor citrus, abrikos og nøddepræg samler sig i en lang, afrundet afslutning.

Producent: Warre’s

Leveringstid: 2-3 dage

kr. 229,00

På lager

På lager

GTIN: N/A Varenummer (SKU): 1030511 Kategorier: ,

Området
Den portugisiske vinregion Douro følger, som navnet antyder, Dourofloden, der skærer sig igennem det nordlige Portugal.
Den er præget af verdens måske mest stejle vinterrasser, anlagt for flere hundrede år siden.
Skifer og granit præger jordbunden, og mellem vinmarkerne står pittoreske appelsintræer, oliven, fyr og korkeg.
Douro-regionen står for nogle af de absolut bedste og mest komplekse portugisiske bordvine, men det er naturligvis først og fremmest for portvinene, at området er kendt.

Producenten
Warre’s blev grundlagt i 1670 som den første britiske portvinsproducent og siden da, har firmaet været pioner og markedsleder indenfor portvin.
Man etablerede som de første egne vinkældre i Villa Nova de Gaia, som et tydeligt bevis for, at Warre-familien tidligt erkendte lagringens betydning for kvaliteten af god portvin.
Warre’s ejes i dag af Symington-familien, der har beskæftiget sig med portvinshandel uafbrudt gennem 13 generationer.
Den daglige ledelse fra Winemaker til øverste direktør varetages af familien, og ingen anden familie ejer så mange ”Premium”-vinmarker i Douro-dalen.
Warre’s er eneste portvinshus, der kan skrive ”Kongelig Hofleverandør” på etiketten.

Vinen
Warre’s Otima 10 Years Old White Port er seneste tilføjelse til Otima-serien. Serien blev lanceret for at forny portvinens rolle og samle en portefølje af moderne, anvendelige portvine – skabt til mere end blot afslutningen på middagen. Målet er klart: portvin, man rækker ud efter året rundt. Bag står Warre’s, grundlagt i 1670 og blandt Douros mest traditionsrige huse.

10 års lagring
Vinen sammenstikkes af nøje udvalgte fade, hvor indholdet i gennemsnit har lagret 10 år. Den langsomme, mikrooxidative modning på franske egetræsfade opbygger struktur og koncentration og udvikler aromaerne fra frisk frugt mod nødder, honning og tørrede frugter. Farven er klar ravgylden, og udtrykket bliver mere afrundet og dybt – uden at miste sin friskhed.

Indbydende og krydret aroma
Duften åbner med mandarin, honning og ristede mandler, flankeret af tørret frugt og et diskret strejf af kanel. En let, næsten maritim friskhed giver løft og præcision. I munden er den blød og velstruktureret med en kontrolleret sødme, hvor citrus, abrikos og nøddepræg samler sig i en lang, afrundet afslutning.

Portvin med stort spillerum
Det er balancen mellem lagret dybde og friskhed, der giver vinen sin styrke ved bordet. Den løfter klassiske desserter som tarte tatin og crème brûlée og står sikkert til nødde- og frugttærter, hvor sødmen får modspil. Samtidig klæder den milde blåskimmeloste og cremede hvidskimmeloste. Skal det være mere uformelt, smager denne hvide portvin også fremragende over is med en skive citron og et strejf af tonic. Serveres let afkølet direkte fra køleskabet i et hvidvinsglas, så aroma og struktur folder sig ud.

Anmeldelser

Vær den første til at anmelde “Warres OTIMA 10YO WHITE PORT 50cl-Portugal”

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *