Vista Alegre 10YO WHITE PORT MEDIUM DRY 50cl-Portugal

Vinen er et helt perfekt valg til foie-gras, oste (selv de stærkeste) samt søde desserter.
Det er også et godt glas helt uden noget andet, eksempelvis som afslutning på et godt måltid.

Producent: Vista Alegre

Leveringstid: 2-3 dage

kr. 219,00

På lager

På lager

GTIN: 5602660003442 Varenummer (SKU): lagowhite10 Kategorier: ,

Området
Ca. 90 km. fra floden Douros udmunding i Atlanterhavet starter Dourodistriktet, godt beskyttet mod havet af en ca. 1400 meter høj bjergkæde i nord-sydgående retning. Derfra og til den spanske grænse består undergrunden af flere forskellige typer jordbund, hovedsageligt skifer men også smuldrende granit, en blanding som giver de bedste muligheder for vindyrkning. I 1675 fik vinene fra Douro for første gang det navn, som stadig er gældende, nemlig Porto. Navnet kommer selvsagt af, at vinene blev afskibet fra byen Porto. Et fantastisk eventyr hvor både engelske, hollandske og tyske købmænd kom til at sætte deres præg og var med til at gøre vinene verdensberømte.

I dag bruges de fleste druer som dyrkes i Dourodalen stadig til portvin, men også til hvid- og rødvine (bordvine) i Douro DOC/DOP (Denominação de Origem Protegida). Mange af disse vine er i dag ganske fremragende og fortjener langt større opmærksomhed end de retteligt får - stadig lidt i skyggen af portvinene!

Producenten
Portvinshuset Vallegre ejes af Cunha Barros familien, der gennem fire generationer har været dybt engageret i portvinsproduktion. Familiens aktiviteter udspringer primært fra Quinta Vista Alegre, der ligger dybt inde i Dourodalen ved byen Pinhão. Quintaens vinmarker dækker et areal på omkring 55 hektarer beplantet med regionens bedste druesorter, bl.a. Touriga Nacional, Touriga Franca, Roriz og Tinto Cão. Vinstokkene er meget gamle, enkelte er tæt ved 100 år.

På Quinta Vista Alegre anvender man stadigvæk de gamle "Lagars", hvor druerne trædes med de bare fødder i flere timer, til de absolut bedste portvinskvaliteter.

Vallegre ejer også den gamle familieejendom Quinta Valle Longo samt to øvrige små ejendomme.

Familien har fokus på produktion af portvine, men laver også hvert år en pæn andel bordvine af allerhøjeste kvalitet.

Vinen
Virkelig en højkvalitets-hvid portvin, og det er i sig selv en sjældenhed.
Denne 10 år gamle hvide portvin betegnes som "medium dry", selvom den naturligvis er sødlig i sine karakter.
Et rigtig flot glas portvin, som man kan glæde sig over i en evighed.
10 Years Old Medium Dry White er en 10 år gammel fadlagret hvid portvin, der er drikkeklar, når den er tappet på flaske.
Den er produceret på de grønne druer Viosinho, Malvasia Fina, Gouveio, Arinto, Cercial og Rabigato.

Serverings TIPS Serveringstemperaturen bør være omkring 10-12 grader.
Vinen er et helt perfekt valg til foie-gras, oste (selv de stærkeste) samt søde desserter.
Det er også et godt glas helt uden noget andet, eksempelvis som afslutning på et godt måltid.
Som aperitif kan vinen serveres helt isafkølet.

Anmeldelser

Vær den første til at anmelde “Vista Alegre 10YO WHITE PORT MEDIUM DRY 50cl-Portugal”

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *