Springbank 15YO SINGLE MALT WHISKY-46%

Springbank 15 Years er en single malt whisky fra håndværksdestilleriet Springbank i Campbeltown. Den er sammensat af whisky blandt andet fra sherryfade, hvilket giver de lette røgnoter et fint modspil af mørk frugt og julede krydderier.

Leveringstid: 2-3 dage

kr. 849,00

Ikke på lager

Ikke på lager

GTIN: 610854157005 Varenummer (SKU): 50131100 Kategorier: , , ,

Producenten
Hos Springbank producerer man 3 distinkte typer whisky, som differentierer sig på en række parametre. Den klassiske Springbank har en let tørverøg. Røgniveauet angives (noget upræcist) med en måling af fenol i den færdigmaltede byg og ligger på cirka 10-15 ”parts per milion” (malten tørres 6 timer med tørverøg og 30 timer med varm luft). Springbank er desuden destilleret 2.5 gange. ”Longrow” – en kraftigt røget variant blev første gang lavet i 1973. Her er røgen oppe på 50-55 ppm, malten tørres 48 timer med tørverøg, og den er destilleret 2 gange. Den nyeste variant, Hazelburn, så dagens lys i 1997 da man for første gang forsøgte sig med helt urøget og tripeldestilleret whisky. Ud af de cirka 175.000 liter, det lille Campbeltown-destilleri producerer om året, er 80% Springbank, cirka 10% Longrow og 10% Hazelburn.

Uanset hvilken variant man har hang til, er Springbank værd at stifte bekendtskab med. Det er mange whiskynørders yndlingsdestilleri og det af gode grunde! Som det eneste destilleri i Skotland malter de selv al den byg de skal bruge. Der tilsættes aldrig farvestof, og whiskyen kølefiltreres ikke.

Produktet
Springbank 15 Years er en single malt whisky fra håndværksdestilleriet Springbank i Campbeltown. Den er sammensat af whisky blandt andet fra sherryfade, hvilket giver de lette røgnoter et fint modspil af mørk frugt og julede krydderier. Springbank 15 Years er tappet ved 46% alkohol, og i typisk Springbank-stil er den hverken tilsat karamelfarvestof eller kølefiltreret.

Farve: Gylden
Duft: Mørk chokolade, demerarasukker, julekage, tovværk, ristede mandler og brændt eg.
Smagsnoter: En cremet smag af rosinbrød, figner, vanilje, paranødder og små hints af røg.

Serveringsforslag: Bør nydes rent, evt. med en dråbe vand.

Anmeldelser

Vær den første til at anmelde “Springbank 15YO SINGLE MALT WHISKY-46%”

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *