QUERENA CAVA SEMI-SECO ORGANIC-Spanien
Farven er lys gul og bobler små. Vinen leverer en indsmigrende rigdom af modne hvide frugter og en blomstrende næse. Vinen fylder flot i munden, smagsprofilen er bred og kompleks i sit strejf af appetitlig sødme. Eftersmagen følger tæt op på næse og det første smagsindtryk og her er rigtig flot længde.
Leveringstid: 2-3 dage
kr. 109,00
På lager
På lager
Spaniens fornemme mousserende vin
Betegnelsen Cava blev indført i 1970 og dækker over Spaniens fornemme mousserende vine, fremstillet efter champagnemetoden. Oprindeligt blev disse vine solgt under betegnelsen Champaña, der imidlertid var i konflikt med den franske Champagne. Langt de fleste Cava vine produceres i Catalonien, med Penedès som vigtigste område. For at benytte betegnelsen Cava skal vinene lagres minimum 9 måneder på bundfaldet, ligesom trykket før degorgering skal være minimum 4 atmosfærer.
Hevia Ferrer & Requena
Familien Hevia Ferrer overtog i 2019 denne eksemplariske vinejendom og iværksatte et større investeringsprogram, primært omkring bæredygtighed og nu senest også med økologisk certificering. Ejendommen ligger i hjertet af det kendte Cava område, Requena, mellem 50 og 85 km fra Middelhavet. Vinmarkerne ligger fra 550 – 750 over havet hvilket jo giver de moderate temperaturer med stort udsving mellem dag og nat, der sikrer aroma, syre, friskhed og raffinement i vinene. På trods af de nævnte store investeringer kan Querena vinene stadig købes til en meget rimelig pris.
Querena Cava Semi Seco økologisk
Fremstilles af 75% Macabeo og 25 % Chardonnay, det hele naturligvis økologisk dyrket. Alle druer kommer fra hjertet af Requena og efter vinifikationen lagrer 12 måneder i mørke og ved konstant 14-15 grader.
Farven er lys gul og bobler små. Vinen leverer en indsmigrende rigdom af modne hvide frugter og en blomstrende næse. Vinen fylder flot i munden, smagsprofilen er bred og kompleks i sit strejf af appetitlig sødme. Eftersmagen følger tæt op på næse og det første smagsindtryk og her er rigtig flot længde.
Dette er et meget godt bud på den runde, velkommende Cava til aperitif, receptionsvin eller på terrassen. Smagsprofilen og de festlige bobler vil være et hit for rigtigt mange. Server i høje slanke glas ved 8-10 grader.



Anmeldelser