Tilbud

Don Q Double Aged Rum Sherry Cask Finish-41%

Skabelsen af denne sherry-modnede rom fra Puerto Rico har frembragt en særlig smagsprofil som byder på rosiner, røde bær, chokolade og nødder. Sherry-modningen bidrager til en kompleks og rig smagsprofil, som er klassisk for sin stil – utrolig lækker rom!

Producent: Don Q Rum

Leveringstid: 1-2 dage

kr. 499,00

På lager

På lager

GTIN: 8414606732210 Varenummer (SKU): DQ007 Kategorier: , ,

Don Q Double Aged Sherry Cask Finish Rum er, som navnet antyder, en rom der først er blevet modnet i tønder af amerikansk egetræ og efterfølgende i tønder som tidligere har indeholdt Oloroso-sherry. Sherry er en spansk vintype og den ældre, fortificeret og oxideret sherry-type ved navn Oloroso er typisk meget mørk i sin smagsprofil med noter af balsamico, forskellige nødder, chokolade, orangeskal, rosin og salt.
Kontakten mellem rom og sherry-gennemblødt egetræ giver en utrolig lækker og kompleks smagsprofil til slutproduktet. Rommen ligger på sherrytønderne i ca. et år efter denne er blevet modnet imellem fem og otte år på amerikanske egetræsfade. Rommen er en blanding af lette, medium tunge og tunge romkomponenter fra destilleriets lagerhaller.

Don Q bliver produceret af Destilería Serrallés på Puerto Rico i Caribien – et hypermoderne romdestilleri som den dag i dag stadig er familieejet. Igennem seks generationer har familien Serrallés stået bag destilleriet, som producerer øens bedste rom; Don Q. Tilbage i 1865 importerede Don Juan Serrallés et lille kobberpot still og destillerede hermed den første rom solgt under Serrallés-navnet. I 1934 lancerede destilleriet Don Q-brandet, opkaldt efter romanen Don Quixote af Miguel de Cervantes fra det tidlige 1600-tal – Serrallés-familiens yndlingsroman.

Skabelsen af denne sherry-modnede rom fra Puerto Rico har frembragt en særlig smagsprofil som byder på rosiner, røde bær, chokolade og nødder. Sherry-modningen bidrager til en kompleks og rig smagsprofil, som er klassisk for sin stil – utrolig lækker rom!

Rommen er tappet ved 41 % alkohol og vi anbefaler at den nydes rent.

”It’s long lasting and leaves a really nice flavour in the mouth. Yes, it’s “light” rum but boy is it a tasty drop of rum.” – 4/5 stars, EXCELLENT RUM
- The Fat Rum Pirate, UK

Producenten
Don Q bliver produceret af Destilería Serrallés på Puerto Rico i Caribien – et hypermoderne romdestilleri som den dag i dag stadig er familieejet. Igennem seks generationer har familien Serrallés stået bag destilleriet, som producerer øens bedste rom; Don Q. Tilbage i 1865 importerede Don Juan Serrallés et lille kobberpot still og destillerede hermed den første rom solgt under Serrallés-navnet. I 1934 lancerede destilleriet Don Q-brandet, opkaldt efter romanen Don Quixote af Miguel de Cervantes fra det tidlige 1600-tal – Serrallés-familiens yndlingsroman.

I traditionel Puerto Rico-stil er rommen fra Don Q lavet på fermenteret sukkerrørsmelasse og efterfølgende kontinuerligt destilleret, hvilket giver en let, elegant og delikat rom. Alle deres aftapninger er modnet i egetræstønder og er smagsmæssigt domineret af disse. Da destilleriet er meget gammelt, råder producenten helt ekstraordinært over en solera-rom, som er op til over 50 år gammel. Det gamle solera system har tre niveauer, og rommen derfra benyttes som komponent i nogle af de aftapninger som kommer fra Don Q – elementet tilfører ekstra dybde, fylde og kompleksitet til den endelige rom (lidt ligesom bitters i en cocktail). Det gamle destilleri har i dag over 100.000 tønder med rom på lager, hvilket gør det til et af de største i Caribien.

På destilleriet producerer man to forskellige typer af rom; en let og en tung rom. Den lette rom bliver destilleret via multi-kolonnedestillering og tages fra ved omkring 94,5 % alkohol. Den tunge rom destilleres via en enkeltkolonnedestillering og tages fra ved kun 75 % alkohol. Disse romkomponenter blandes i tre forskellige forhold (et let, et medium fyldigt og et fyldigt blend) og kan blandes yderligere efter modningen og inden aftapningen. De tre procentmæssige blandingsforhold er ca. som følger: 25/75, 50/50 og 75/25. Foruden de tre blandingsforhold, så har destilleriet naturligvis også de rene destillater til rådighed, hvilket giver dem i alt fem forskellige romkomponenter efter destilleringen. Destilería Serrallés er derfor andet og mere end den gennemsnittelige multi-kolonne-destilleringsproducent, og laver fyldig og smagsholdig rom som holder et utrolig højt kvalitetsniveau!

Don Q Rum repræsenterer den spanske romstil, men er grundlæggende imod tilsætning af sukker, hvilket adskiller dem fra de andre klassiske spanskstilede rommærker. I Don Q finder man masser af rygrad, hvilket kommer til udtryk i en naturlig sødme som opstår under fermenteringen og videreudvikles under en kvalitetsbevidst modningsproces.

Udover at destilleriet laver skøn rom, så står de også i spidsen for den grønne omstilling i rombranchen. I 2001 sluttende Roberto Serrallés sig til virksomheden efter at have læst en ph.d. i miljøvidenskab. Han optimerede herefter destilleriet og har nu gjort det til et af de grønneste destillerier i verden. I dag er Roberto bestyrelsesmedlem og Vice President of Business Development i virksomheden, og fungerer som miljøkonsulent for andre destillerier som ønsker grøn omstilling.

Don Q Rum har tidligere kun været at finde på det amerikanske marked, men heldigvis har rommærket de senere år også været at finde i Europa – og nu også Danmark. Serien af rom fra Don Q spænder vidt og bredt og indeholder alt lige fra prisvenlig mixer rum til premium rum som skal drikkes rent.

Anmeldelser

Vær den første til at anmelde “Don Q Double Aged Rum Sherry Cask Finish-41%”

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *