A Clean Spirit RON SOSTENIBLE 8YO RUM-40%

Producent: A Clean Spirit

Leveringstid: 1-2 dage

kr. 385,00

På lager

På lager

GTIN: 5744000820002 Varenummer (SKU): 08810300030 Kategorier: ,

 Clean Spirit har sat sig for at kombinere god kvalitet med miljøbevidste valg. Det handler om at kunne levere det bedst mulige produkt med det mindst mulige globale aftryk og samtidig understøtte lokal udvikling hos producenterne og deres medarbejdere samt leverandører.

Bintu Singh, der er hjernen bag A Clean Spirit, er en stor romelsker, importør og har samtidig mange års erfaring med shipping. Med stærke kompetencer inden for spiritusmarkedet, forståelsen for import og international fragt har han kastet sig ud i en mission om at skabe et af de mest miljøbevidste spiritusbrands med ansvar for hele leverandørkæden. Om sig har han samlet et stærkt hold med samme mission.

Produkterne afspejler passionen om at kreere de kvalitetsmæssige bedste produkter på markedet. En portefølje, som indeholder højeste kvalitet af rom og gin fra den Dominikanske Republik. Alle produkter er tappet på 100% genbrugsglasflasker samt proppet med genbrugskork, destilleret med vedvarende energi. Nogle af produkterne er endda fragtet CO2-neutralt til Europa via sejlskibe.

A Clean Spirit gør det muligt at nyde noget rigtigt godt med en renere samvittighed.

Rommen
Ron Sostenible betyder “bæredygtig rom” på spansk, og denne series udgangspunkt er baseret på et ønske om at skabe den mest bæredygtige rom på markedet. Alle produkter i denne serie er produceret på Den Dominikanske Republik på et af verdens mest bæredygtige destillerier, hvor de bruger de sukkerrør som omringer destilleriet, til at skabe udgangspunktet for samtlige af disse smagfulde rom.

Denne serie er baseret på en smagfuld saft lavet af pressede sukkerrør, hvilket betyder, at rommen ikke er melassebaseret. Dette gør en verden til forskel for smagen og kvaliteten.

Destilleriet producerer selv sin egen grønne strøm fra sukkerrørenes biomasse, hvilket betyder at destilleriet er fuldstændigt selvforsynende. Derudover bruges vinassen, resterne fra destillationen, som naturlig gødning til destilleriets sukkerrør. Slutteligt indkapsles minimum 50% af CO2’en fra produktionen, og genbruges til fremstilling af drikkevarer. Disse faktorer udgør en bæredygtig, cirkulær og bevidst produktion der danner rammerne for en fantastisk smagfuld, spændende og eksotisk rom-serie af høj kvalitet.
Samtlige rom i serien sendes fra den dominikanske republik om bord på et traditionelt sejlskib, der udelukkende drives af vindkraft; det vil sige ingen brændstof og ingen motorkraft. Flaskerne er fremstillet af 100% genbrugsglas, etiketterne er trykt på 100% genbrugspapir og vores nye, forbedrede prop er lavet af genanvendt kork, der ved tilsætningen af aktivt kul skaber en mindre CO2 udledning i produktionen.

Anmeldelser

Vær den første til at anmelde “A Clean Spirit RON SOSTENIBLE 8YO RUM-40%”

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *