2024 COTTAGE GARDEN CHARDONNAY-Australien
Chardonnay Cottage Garden har druens klassiske nuancer i duften, med toner af hvide ferskner, pære og lime. I smagen er vinen meget frisk og liflig, med citrustoner først, men den udvikler hurtigt en god fedme og fylde, som helt klart er blevet forstærket af opholdet på træfade.
Leveringstid: 2-3 dage
kr. 95,00
På lager
På lager
Området
Vinstokkene ankom faktisk til Australien allerede få år efter, at James Cook havde opdaget det nye kontinent (1770). På trods af de klimatiske vanskeligheder i starten forsøgte en del bønder at skabe sig en levevej via vinproduktion. I dag er Australien en ren guldgrube, hvad vin angår. Dels er kontinentet så isoleret, at man har kunnet forhindre, at mange af de sygdomme, der rammer europæiske vinstokke, vil brede sig hertil. Dels er klimaet unikt, når man forstår at udnytte det.
South Eastern Australia er Australiens største appellation og dækker egentligt de fleste af landets kendte vindistrikter såsom New South Wales, Victoria, Tasmanien samt en del af South Australia og Queensland. Jordbunden varierer en del i de forskellige sub-distrikter, og det gør vinenes stilarter derfor også.
Vinen
Hemmeligheden bag gode vine i South Eastern Australia er bl.a. at begrænse høstudbyttet og at høste sunde og perfekt modnede druer. På denne måde opnår man en perfekt balance mellem frugt og struktur. Chardonnay druerne til denne vin gennemgik en alkoholisk gæring på temperaturregulerede rustfrie ståltanke, og den største del af vinen blev derefter modnet ”sur lie” (med bundfald) i de selvsamme ståltanke.
Chardonnay Cottage Garden har druens klassiske nuancer i duften, med toner af hvide ferskner, pære og lime. I smagen er vinen meget frisk og liflig, med citrustoner først, men den udvikler hurtigt en god fedme og fylde, som helt klart er blevet forstærket af opholdet på træfade.
En klassisk australsk Chardonnay, som kan nydes uden mad til, og som vil egne sig fint til skaldyrs- eller fiskeretter eller til gratinerede retter.



Anmeldelser