2023 Lupe Cholet “COTEAUX BOURGUIGNONS”-Bourgogne
Vinen har en flot, lys, rubinrød farve. Duften er meget åben med toner af røde kirsebær, ribs, hyben og en smule lakridsrod. Smagen er liflig, med god struktur og slutter med ristede toner og lidt marcipan. Côteaux Bourguignons egner sig fint til en buffet eller reception, til en skovtur, til grønsagsretter (ratatouille) til grillet eller stegt fjerkræ, svinekød eller kalv. Prøv den også til ikke alt for modne hvidskimmeloste.
Producent: Lupe-Cholet
Leveringstid: 1-2 dage
kr. 159,00
På lager
På lager
Området
Côteaux Bourguignons er en ny (2012) appellation (AOC/AOP) i Bourgogne for hvid-, rosé- og rødvine, som kommer fra hele Bourgogne området - fra Auxerre mod nord til og med Beaujolais mod syd (Départements Yonne, Côte-d'Or, Saône-et-Loire og Rhône). Den erstatter egentligt den tidligere appellation Bourgogne Grand Ordinaire (også kaldt BGO, tilladt indtil 2013).
De hvide må produceres på Chardonnay, Aligoté, Melon, Pinot Blanc og Pinot Gris. Rosévine (må kaldes Clairet på etiketten) på Gamay, Pinot Noir og César (den sidste kun i Yonne-departement) samt Aligoté, Chardonnay, Melon og Pinot Blanc. De røde må produceres på Pinot Noir, Gamay, Tressot og César (den sidste kun i Yonne-departement). Følgende druer må også bruges, men må ikke udgøre mere end 10% af blandingen: Aligoté, Chardonnay, Gamay de Bouze, Gamay de Chaudenay. Druerne må bruges som ren drue, eller i blandinger.
Producenten
Firmaet Lupé-Cholet blev grundlagt i 1903 i hjertet af Bourgogne. Mødet mellem vinmanden greve de Mayol de Lupé og landmanden greve de Cholet blev starten til et godt makkerpar, og deres passion for gode vine har præget firmaet siden.
Da de sidste efterkommere i Lupé-Cholet gik bort uden arvinger i 1990erne, var det naturligt for det berømte vinhus, Albert Bichot i Beaune, at overtage firmaet og dets besiddelser, da der eksisterede et stort venskab mellem familierne i de to firmaer. Bichot tilførte efterfølgende de nødvendige ressourcer til en restaurering af de forskellige ejendomme i Nuits-St.-Georges og Chablis samt til en gennemgribende pleje og delvis genplantning af vinmarkerne. Bichots meget anerkendte team af dygtige fagfolk har helt klart været med til at sikre et stabilt højt kvalitetsniveau i vinene fra Lupé-Cholet.
Ud over vine fra egne besiddelser i Chablis, Vosne-Romanée, Nuits-St.-Georges, Aloxe-Corton, Savigny-les-Beaune, Beaune og Pommard, tilbyder Lupé-Cholet også såkaldte Négoce-vine fra et stort udvalg af appellationerne i Bourgogne.
Vinen
Côteaux Bourguignons fra Lupé-Cholet er sammensat af Pinot Noir (70%) og Gamay fra forskellige vinmarker i Bourgogne. Efter høsten er druerne gæret på ståltanke med en lille andel hele klaser. Alt dette for at tilføre vinen god aroma og frugtkarakter fra begge druesorter. Vinen bliver derefter presset skånsomt med luftpresse for at undgå aggressiv tannin. En modning med bundfald i 7-8 måneder på ståltanke bevarer frugtstilen og umiddelbarheden.
Vinen har en flot, lys, rubinrød farve. Duften er meget åben med toner af røde kirsebær, ribs, hyben og en smule lakridsrod. Smagen er liflig, med god struktur og slutter med ristede toner og lidt marcipan. Côteaux Bourguignons egner sig fint til en buffet eller reception, til en skovtur, til grønsagsretter (ratatouille) til grillet eller stegt fjerkræ, svinekød eller kalv. Prøv den også til ikke alt for modne hvidskimmeloste. Vinen er bedst i sin ungdom. Serveres ved 15° to 17°C.
Anmeldelser