2020 Warre’s Vintage Port 350th Anniversary-Portugal

Denne Vintage Port fra Warre’s er en helt særlig 350 års jubilæumsudgave, hvor der blot er produceret 2.400 flasker.
Denne eksklusive samler-portvin skal ned bagerst i din vinkælder og glemmes. Vinen er nærmest udødelig …

Producent: Warre’s

Leveringstid: 1-2 dage

kr. 1.499,00

På lager

På lager

GTIN: 5608309014558 Varenummer (SKU): 1024506 Kategorier: ,

Området
Den portugisiske vinregion Douro følger, som navnet antyder, Dourofloden, der skærer sig igennem det nordlige Portugal.
Den er præget af verdens måske mest stejle vinterrasser, anlagt for flere hundrede år siden.
Skifer og granit præger jordbunden, og mellem vinmarkerne står pittoreske appelsintræer, oliven, fyr og korkeg.
Douro-regionen står for nogle af de absolut bedste og mest komplekse portugisiske bordvine, men det er naturligvis først og fremmest for portvinene, at området er kendt.

Producenten
Warre’s blev grundlagt i 1670 som den første britiske portvinsproducent og siden da, har firmaet været pioner og markedsleder indenfor portvin.
Man etablerede som de første egne vinkældre i Villa Nova de Gaia, som et tydeligt bevis for, at Warre-familien tidligt erkendte lagringens betydning for kvaliteten af god portvin.
Warre’s ejes i dag af Symington-familien, der har beskæftiget sig med portvinshandel uafbrudt gennem 13 generationer.
Den daglige ledelse fra Winemaker til øverste direktør varetages af familien, og ingen anden familie ejer så mange ”Premium”-vinmarker i Douro-dalen.
Warre’s er eneste portvinshus, der kan skrive ”Kongelig Hofleverandør” på etiketten.

Vinen
To eller tre gange hvert tiende år, når vinen er af en enestående kvalitet, deklarerer Warre’s "Vintage-år". Vinen kommer fra de allerbedste Quintas i Alto Douro, hvorfra de er udvalgt gennem århundreder. En stor del kommer fra Warre’s egen berømte vingård "Quinta da Cavadinha". Druerne består af de traditionelle sorter fra Douro-dalen, Touriga Nacional, Touriga Francesa, Tinta Barroca, Tinta Roriz og Tinto Cão. Inden vinen tappes på flaske har den lagret 24 måneder på egetræsfade. Der foretages ingen filtrering eller klaring af vinen. Vinen skal også dekanteres på karaffel inden serveringen. Farven er mørk ruby. Elegant karakteristisk blomsteragtig bouquet med enorm struktur og kompleksitet, der giver en balanceret frugtrig smag af modne bær. Mange års lagring på flaske vil give vinen yderligere struktur og kompleksitet.

350-års jubilæums udgave
Denne Vintage Port fra Warre’s er en helt særlig 350 års jubilæumsudgave, hvor der blot er produceret 2.400 flasker. Ydermere benævnes vinen "Vinhas Velhas" (gamle stokke), da alle druerne kommer fra 80-100 år gamle parceller på de to vingårde, Quinta da Cavadinha og Quinta do Retiro. Normalt bliver druerne på én vinstok til én flaske Vintage Port. I denne version bliver der plukket så selektivt, at der skal druer fra hele 3 vinstokke til én flaske Vintage Port. Det er i øvrigt første gang, at Symington-familien har produceret en Warre’s Vintage Port fra gamle stokke fra deres to quintaer (vingårde). Denne eksklusive samler-portvin skal ned bagerst i din vinkælder og glemmes. Vinen er nærmest udødelig …

Anmeldelser

Vær den første til at anmelde “2020 Warre’s Vintage Port 350th Anniversary-Portugal”

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *