2003 Justino’s COLHEITA TINTA NEGRA MADEIRA-Portugal

Meget intens aroma pakket med nuancer af bl.a. rosiner, kandiseret appelsinskal, kaffe, søde krydderier, mørk karamel og den karakteristisk oxidative nøddeagtige tone, som Madeira skal have.

Leveringstid: 2-3 dage

kr. 499,00

På lager

På lager

GTIN: 5601889003370 Varenummer (SKU): 1031325 Kategorier: ,

COLHEITA TINTA NEGRA MADEIRA
Madeira er som vintype og område noget af det mest komplekse og interessante, der findes, og ret beset er det utroligt, at man kan få så kompleks og særegen vin lagret i over 20 år i dette prisleje.

Druerne til Justino’s Vintage Tinta Negra kommer fra et væld af små parceller i Câmara de Lobos, Estreito de Câmara de Lobos og São Vicente på den centrale del af øen.

100 % afstilkning af druerne, hvorefter de knuses og presses inden gæring i ståltanke. Gæringen stoppes efter 3-5 dage med en neutral sprit på 96 % for at opnå det rette sukkerindhold i vinen (101 g/l). Efterfølgende lagres vinen i træfade i minimum 20 år på varme lofter, den oprindelige og såkaldte Canteiro-metode.

Meget intens aroma pakket med nuancer af bl.a. rosiner, kandiseret appelsinskal, kaffe, søde krydderier, mørk karamel og den karakteristisk oxidative nøddeagtige tone, som Madeira skal have.

I smagen fornemmes virkelig Madeiras klassiske høje syre, som er med til at holde vinens sødme og alkohol i skak og gøre vinen frisk og nærmest læskende.

Fornem og spændende vin at servere til intense oste som f.eks. Stilton, Roquefort eller Gorgonzola. I det søde køkken er den et helt klassisk match til desserter med chokolade, nøddekager eller en Crème brûlée.

Vinen bør serveres ved 7-8 grader i gode hvidvinsglas, og flasken holder sig frisk minimum én måned efter åbning.

Justino's
Justinos er et af de mest anerkendte og traditionsrige vinhuse på Madeira. Husets historie går tilbage til 1870, hvor Justino's-familien begyndte selv at producere deres egen vin. Gennem mere end 150 år har Justinos opbygget et stærkt ry for at forene traditionelle produktionsmetoder med moderne teknologi og uhyre høj kvalitet fra bund til top.

Anmeldelser

Vær den første til at anmelde “2003 Justino’s COLHEITA TINTA NEGRA MADEIRA-Portugal”

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *