Lustau “JARANA” FINO SHERRY-Jerez

Sherry, når det er bedst. Farven er levende og flot klar gul. Duften er intens med nuancer af kalk, krydderi og frugt. Smagen er meget tør og frisk med toner af mandler, krydderier og salt.

Producent: Lustau

Leveringstid: 1-2 dage

kr. 179,00

På lager

På lager

GTIN: 8412325000191 Varenummer (SKU): HJ14180609 Kategorier: ,

Producenten
Der findes mange andre gode sherryhuse, og der er både større og mere sælgende sherryhuse. Men - som konkurrenterne også siger - det er Lustaus kvalitet, alle søger at lave! Firmaet, der er grundlagt i 1896, blev i 1990 opkøbt af vinfirmaet Luis Caballero SA, der både medbragte en stor pose penge og optimalt beliggende marker for produktion af topsherry. Husets største investering er uden tvivl købet af Bodega Los Arcos i 2002. Los Arcos består reelt af seks små separate bodegaer, så man kan lagre de enkelte produkttyper, ikke alene hver for sig, men også i rimelige mængder. Det er vigtigt at opbevare de enkelte produkter separat, da det bl.a. er bakterier i luften, der giver hver enkelt sherry sin individuelle stil. Druerne afstilkes og presses, hvorefter syreindholdet justeres med vinsyre. Mosten udgæres i store ståltanke og opjusteres med druesprit til hedvinsstyrke (15-15,5%). Vinen lægges på store fade, som ikke fyldes helt, hvorved den hele tiden i er kontakt med luft. Normalt ville vinen blive omdannet til eddikesyre, men under disse specielle forhold dannes en beskyttende hinde af skum, kaldet flor. Efter denne behandling indgår sherryen ofte som en del af et solerasystem: Man tager 1/6 af en 6 år gammel vin og blander op i en 1 år gammel vin. Derefter går der tilsvarende 1/6 af en 5 år gammel vin ind og supplerer det 6 år gamle fad og så fremdeles med en 4-årig, 3-årig og 2-årig. Dette bevirker, at de unge vine hurtigere tager karakter af en gammel vin. Lustau har de senere år vundet mange priser for sin kvalitet, ikke mindst titlen som "Best Spanish Bodega". Mange af priserne er gået til Lustaus egne vine, men en del er også gået til huset berømte almacenista-sherry'er. Små, individuelle vinavlere sælger deres, ofte meget nuancerige, vin til Lustau. Hvor alle andre sherry-huse blander almacenistaernes vin i husets egne, er Lustau det eneste hus, som lader almacenista-vinene aftappe hver for sig. Uanset hvilken Lustau-sherry, man vælger som første bekendtskab, er man ikke i et øjeblik i tvivl om, hvorfor Lustau er områdets ledestjerne og "trendsætter" i resten af verden!

Lustau er enestående sherry. Emilio Lustau har de senere år vundet mange priser for sin sherrykvalitet, ikke mindst titlen som ”Best Spanish Bodega”. Mange af priserne er gået til husets egne vine, men en del er faktisk også gået til de såkaldte almacenista-sherry’er, som Emilio Lustau er meget kendt for. Små, individuelle vinavlere sælger deres, ofte meget nuancerige, vin til Lustau. Hvor alle andre sherryhuse blander almacenistaernes vin i husets egne, er Emilio Lustau det eneste hus, som lader almacenista-vinene aftappe hver for sig. Uanset hvilken Lustau-sherry, man vælger som første bekendtskab, er man ikke i et øjeblik i tvivl om, hvorfor Emilio Lustau er områdets ledestjerne og trendsætter i resten af verden!

Grundstenene til Lustau blev lagt i 1896, da José Ruiz-Berdejo i sin fritid begyndte at dyrke de vinstokke, der stod på familiens ejendom, Nuestra Señora de la Esperanza. En ydmyg begyndelse, som dog blev til mere, da vinene begyndte at blive solgt til større sherryproducenter - en aktivitet, man kendte i området som at være "almacenista". I 1931 købte Josés datte, María Ruiz-Berdejo Alberti, et lille vineri tættere på Jerez de la Frontera og skabte familien større synlighed. I 1940'erne flyttede Marias mand, Emilio Lustau Ortega, vineriet til den gamle bydel af byen og begyndte i gamle, mauriske bygninger at udvide forretningen, stadig som almacenista. I 1945 stoppede Lustau dog den beskæftigelse og begyndte at sælge sine egne sherrymærker. Navnet Lustau blev synonymt med kvalitet og i 1990 gik Lustau sammen med et andet prominent virksomhedsnavn i spiritusbranchen, Luis Caballero. Det sikrede yderligere stabilitet og økonomiske muskler.

I dag bliver Lustau regnet som en målestok for sherry i verdensklasse. Medaljer og trofæer har der været mange af, bl.a. "Best Spanish Winery" i 2011 og "Best Sherry Producer" i 2014 og 2016 hos International Wine & Spirit Competition.

Produktet
Sherry, når det er bedst. Farven er levende og flot klar gul. Duften er intens med nuancer af kalk, krydderi og frugt. Smagen er meget tør og frisk med toner af mandler, krydderier og salt.

Anmeldelser

Vær den første til at anmelde “Lustau “JARANA” FINO SHERRY-Jerez”

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *