Kingsbarns “BALCOMIE” SINGLE MALT WHISKY-46%
Denne single malt fra Kingsbarns destilleriet er lavet udelukkende på maltet byg fra lokalområdet i Fife. Whiskyen er udelukkende lagret på Amerikanske egefade som tidligere har indeholdt Oloroso sherry. Fadene blev nøje udvalgt ud fra deres milde egetræsnoter og komplekse, sødmefulde sherrynoter, da disse ville spille godt sammen med den frugtige smag som Kingsbarns malt spiritus besidder. Resultatet er en perfekt balance mellem fadsmag og spiritussmag.
Leveringstid: 1-2 dage
kr. 569,00
På lager
På lager
Kingsbarns Lowlands Balcomie er en frugtig, let og velafrundet whisky lagret på Oloroso sherryfade.
Duft
Sirup, sultanarosiner, frugtkage med kaneldrys – et strejf mørk chokolade med sommerbær.
Smag
Sødmefuld dåseananas, appelsinskal og kagekrydderi.
Eftersmag
Tørrede abrikoser og et strejf af ristet hasselnød.
Om Produktet
Denne single malt fra Kingsbarns destilleriet er lavet udelukkende på maltet byg fra lokalområdet i Fife. Whiskyen er udelukkende lagret på Amerikanske egefade som tidligere har indeholdt Oloroso sherry. Fadene blev nøje udvalgt ud fra deres milde egetræsnoter og komplekse, sødmefulde sherrynoter, da disse ville spille godt sammen med den frugtige smag som Kingsbarns malt spiritus besidder. Resultatet er en perfekt balance mellem fadsmag og spiritussmag.
Navnet ’Balcomie’ er en reference til en gammel borg fra 1500-tallet der ligger i nærheden af destilleriet.
Kingsbarns Balcomie er udgivet non-chill filtered, uden tilsat farve og ved en ABV på 46%.
Smagsnoter
På næsen mødes man af en bouquet af sirup, sultanarosiner, frugtkage (med kaneldrys!), samt et strejf af mørk chokolade og sommerbær.
Smagen er sødmefuld og leder tankerne hen på dåseananas, appelsinskal og kagekrydderi, som i eftersmagen går over i tørrede abrikoser og et strejf af ristet hasselnød.
Kingsbarns Distillery Whisky
Kingsbarns Destilleriet blev grundlagt af Wemyss familien i 2014. Destilleriet ligger i en flere hundrede år gammel gård bygget i den Georgiske stil. Denne borgagtige arkitekturstil var yderst populær i Storbritannien i 1700-1800 tallet, og den nyrenoverede gård lægger da også billede til Kingsbarns logo.
Derudover er duer en prominent del af Kingsbarns udtryk. Dette er en reference til det utroligt smukke, gamle dueslag som findes på Kingsbarns gården. Kingsbarns signaturwhisky Doocot (Scots for ”Dueslag”) er også navngivet i reference til dette dueslag.
Kingsbarns anvender udelukkende byg fra lokale marker i Fife. Vandet der anvendes til maltning tages direkte fra grundvandet hundrede meter under destilleriet. Til lagring har destilleriet fået hjælp af ingen ringere end Dr. Jim Swan, og dermed anvender destilleriet i høj grad Dr. Swan’s innovative STR teknik på de rødvinsfade, de i høj grad anvender til lagring af deres spiritus. Resultatet er en whisky der trods sin unge alder er frugtig, kompleks og fløjlsblød.
Wemyss Family Spirits
Wemyss (Udtalt ”Wiims”) er det skotsk-gæliske ord for ”huler” – navnet kan dateres tilbage til den skotske familie som i gammel tid havde hjemstavn på Wemyss Castle i kongeriget Fife. Denne frygtindgydende borg er placeret oven på et oldgammelt hulesystem.
Wemyss Family Spirits er grundlagt af søskendeparret William og Isabella Wemyss, med base i Fife-regionen af det skotske lavland. Siden 2014 har familien drevet deres eget malt whisky destilleri i form af Kingsbarns Lowlands Distillery.
Derudover udgiver familien også uafhængige aftapninger under brandet Wemyss Malts. Kernen i Wemyss Malts er de tre prisvindende blended malt whiskys – The Hive, Peat Chimney og Spice King. Ud over disse indeholder Wemyss Malts også en række single cask aftapninger fra nogle af Skotlands bedste destillerier.
Anmeldelser