Kilkerran BATCH 13 “HEAVILY PEATED” SINGLE MALT WHISKY-58,6%
Denne aftapning er lagret primært på ex-bourbonfade med en mindre andel sherry, hvilket giver plads til de røgede, kornede og mineralske nuancer, som Campbeltown er berømt for. Her møder intens tørverøg en kerne af sødme, vanilje, citrus og let saltet malt – en whisky med både dybde og rå karakter.
Leveringstid: 2-3 dage
kr. 575,00
På lager
På lager
Kilkerran Heavily Peated er den kraftfulde side af Campbeltown – en sjælden stil fra det lille, men traditionsrige Glengyle Distillery. Batch 13 er nyeste udgave i den populære serie, der tappes ved fuld fadstyrke og med en røgprofil på omkring 45 ppm – langt over det niveau, man ellers forbinder med Kilkerran.
Denne aftapning er lagret primært på ex-bourbonfade med en mindre andel sherry, hvilket giver plads til de røgede, kornede og mineralske nuancer, som Campbeltown er berømt for. Her møder intens tørverøg en kerne af sødme, vanilje, citrus og let saltet malt – en whisky med både dybde og rå karakter.
Kilkerran produceres i små mængder med stor omhu og er en integreret del af arven fra Springbank, da Glengyle Distillery blev genetableret i 2004 af Hedley Wright, efterkommer af grundlæggerne. Som et af kun tre aktive destillerier i Campbeltown er Kilkerran med til at holde regionens særlige whiskyudtryk levende.
Batch 13 er endnu en markant og balanceret udgivelse i en serie, der begejstrer både samlere og røgelskere.
I 1872 blev det oprindelige Glengyle destilleri opført af William Mitchell, der var søn af Springbanks grundlægger Archibald Mitchell. Efter et ejerskifte i 1919 blev destilleriet lukket ned i 1925.
Campbeltown var engang Skotlands whiskyhovedstad med mere end 30 legale destillerier hen mod slutningen af 1800-tallet. Men ligesom mange andre destillerier måtte Glengyle overgive sig på grund af de katastrofale økonomiske forhold i kølvandet på 1. verdenskrig. Spiritusforbuddet i USA bidrog til en forværring af krisen, og i 1934 var der kun to destillerier tilbage i Campbeltown; Glen Scotia og Springbank.
Siden nedlukningen i 1925 har der i to omgange været gjort forsøg på at genstarte Glengyle. I 1941 og igen i 1957, men uden held.
I 2000 lykkedes det Hedley Wright, der også ejer Springbank, at købe bygningerne med det formål at reetablere destilleriet. Det tog fire år at finde det nødvendige udstyr og at få bygningerne renoveret. En del af destilleriets udstyr er nyt, mens en del er anskaffet fra dels Craigellachie og dels det lukkede højlandsdestilleri Ben Wyvis, der opererede i perioden fra 1965-77 på grain-destilleriet Invergordon.
Destilleriet fik sit oprindelige navn Glengyle, men desværre er det på nuværende tidspunkt ikke muligt at tappe whiskyen under destilleriets navn. Der eksisterer allerede en blend med samme navn, hvorfor navnet Kilkerran blev valgt som navn for whiskyen fra Glengyle.
Produktionen startede op i marts måned 2004, hvor den første sprit løb fra kedlerne efter færdiggørelsen af destilleriets renovering. I de første fire år producerede destilleriet 50.000 liter årligt. Efterfølgende er produktionen reduceret til omkring 20.000 liter årligt. Whiskyen produceres helt traditionelt. Byggen gulvmaltes på Springbank. Spiringen stoppes ved tørring med tørv i 6 timer og efterfølgende yderligere 30 timer med varm luft. Det giver et fenolindhold på 15ppm i den maltede byg. Destilleringsprocessen er dobbelt destillering, og den færdige "new make" påfyldes fadene ved 68%. Fadene lagres i Campbeltown hos søsterdestilleriet Springbank.
Siden starten i 2004 er der kun tappet og frigivet nogle få eksemplarer, alle i yderst små mængder. I 2007 blev der frigivet en 3 år gammel single maltwhisky, og siden WIP-serien (Work in Progress) med:
WIP 1 i 2009 - WIP 2 i 2010 - WIP 3 i 2011 - WIP 4 i 2012 - WIP 5 i 2013 WIP 6 i 2014 og WIP 7 i 2015.


