Clement Vieux Agricole Rhum VSOP-40%
Clément Rhum Vieux Agricole VSOP er en agricolerom lagret minimum 4 år på fade af både ny, fransk eg og brugte bourbonfade. Det giver en delikat kombination af krydrede noter, blandt andet muskatnød og nelliker, og de klassiske, mere vaniljeagtige noter fra bourbonfadene. Dette er en rom, som kan drikkes rent eller bruges i cocktails når niveauet skal hæves et trin eller to!
Producent: Clement Rhum
Leveringstid: 1-2 dage
kr. 449,00
På lager
På lager
Clément Rhum Vieux Agricole VSOP er en agricolerom lagret minimum 4 år på fade af både ny, fransk eg og brugte bourbonfade. Det giver en delikat kombination af krydrede noter, blandt andet muskatnød og nelliker, og de klassiske, mere vaniljeagtige noter fra bourbonfadene. Dette er en rom, som kan drikkes rent eller bruges i cocktails når niveauet skal hæves et trin eller to!
Farve: Let kobber
Duft: Kraftig, frugtig duft med appelsinskal og grønne æbler, samt et hint af jord, vanilje og mandler.
Smagsnoter: Kompleks smag med noter af muskatnød og creme brulée.
Serveringsforslag: Drikkes rent eller i cocktails hvis du kan nænne det!
Martinique er en af de vigtigste øer for rhum agricole – den franske ”landbrugsrom”. Her finder man blandt andet mærket Rhum Clément, hvis’ klassiske, fransk-stilede rom produceres på Distillerie du Simon efter alle AOC’ens forskrifter. Det betyder blandt andet, at den er lavet på frisk sukkerrørssaft (ingen melasse eller sirup tilladt), destilleret på kolonnekedler og tappet uden tilsat sukker eller ”snyd” med alderen.
Cléments grundlægger, Homére Clément, købte plantagen Domaine L’Acajou i 1887 – et tidspunkt hvor stort set alle sukkerrørsplantager i Martinique skrantede pga. roens voksende dominans over sukkermarkedet. Men Monsieur Clément så det som en mulighed for at skifte fokus, og han supplerede plantagen med et destilleri, inspireret af de franske brandies han som ung studerende havde drukket i Paris.
I dag spænder sortimentet lige fra ”rhum blanc” - oplagt til cocktails - til gamle vintages og sjældne single casks ved usædvanligt høje aftapningsstyrker for agricole-rom.