Benromach 2014 VINTAGE JUULS 100th ANNIVERSARY FIRST FILL SHERRY HOGSHEAD SINGLE MALT WHISKY-59,7%
Batch nummer 2 i 2023 af Benromachs Cask Strength-aftapning er destilleret i år 2014 og tappet i 2023. Al den tid har whiskyen tilbragt på en kombination af first-fill sherryfade og bourbonfade, indtil den blev tappet ved respektable 59,7% – uden hverken karamelfarvestof eller kølefiltrering. En old school Speyside-whsiky, som balancerer tørret frugt og sherrysødme med et touch af røg.
Leveringstid: 2-3 dage
kr. 999,00
På lager
På lager
Benromach, grundlagt i 1898, blev erhvervet af Gordon & MacPhail i 1993 og efter 5 års istandsættelse begyndte destillationen igen. “Old school Speyside” er den bedste betegnelse man kan hæfte på Benromach, hvor man har besluttet at genskabe 1960’ernes typiske Speyside-whisky. Dette involverer blandt andet, at man anvender en anelse tørv i maltningsprocessen, som, tro mod tressernes tidsånd, giver en snert af røg i whiskyen.
Dette exceptionelle sherryfad fik vi lov at tappe til vores 100-års jubilæum i 2026. Whiskyen er destilleret i 2014 og er tappet ved fadstyrke (59,7%) i 2026. Fadet er et first-fill oloroso hogshead, og det har sat et markant aftryk på whiskyen, men Benromachs karakterfulde destillat kan klare lidt af hvert og her går det hele op i en højere enhed.
Farve: Mørkt rav.
Duft: En ”meaty”, animalsk duft med grillsnask og barbeque møder læderindbundne bøger, rosin og søde, mørke krydderier.
Smagsnoter: Kæmpe intensitet i smagen, stor sødme og en imponerende palet af nuancer; lige fra mørk chokolade, bitter appelsin, kandisklumper, peberkorn, Texas-barbeque og demerarasukker. I eftersmagen selvfølgelig den lille, lækre tørverøg, som er Benromachs signatur.
Serveringsforslag: Bør nydes rent.
Benromach er grundlagt i år 1898 og var et af de destillerier som måtte lukke i 1983, hvor der blev drukket meget lidt whisky og industrien haltede. Men lykkeligvis genopstartede Benromach produktionen i 1998, som (indtil videre) det eneste af de mange savnede destillerier som slukkede kedlerne i det skæbnesvangre år. Det var den uafhængige aftapper, Gordon & MacPhail som vækkede Benromach til live. I 1993 købte de hvad der var tilbage af destilleriet (et par washbacks og de tomme bygninger) og brugte derefter de næste 5 år på at renovere og installere nyt udstyr. Gordon & MacPhail er kendt for at have kæmpemæssige mængder af gammel whisky, som firmaet har købt gennem årene, og de var således unikt stillede til at kigge deres ”flydende bibliotek” igennem og spore sig ind på den stil, som Benromach havde haft før lukningen. Det nye destilleri blev så designet, så det bedst muligt kunne ramme den gamle stil, og man har sågar installeret en malt-kværn som er bygget i 1913! Især mente man, at et hint af røg var yderst vigtigt. Sådan smagte Speyside-whisky i gamle dage, for før 1960’erne maltede de fleste destillerier selv, og her brugte man altså både kul og tørv. Deres standard malt peates til 10-12 ppm, men de laver også en lille smule whisky med en væsentlig kraftigere røg.
Benromach er essensen af et håndværks-destilleri. Det er hands-on, hele vejen igennem, og nok det mindste destilleri i speyside. Kun 2 mand er involveret i produktionen! Der er ingen termometre eller trykmålere på deres pot-stills – man sikrer at tingene kører som de skal med ”sound, touch and sight”. Det er gammeldags, men det er fantastisk godt. Benromach har sat barren urimeligt højt for deres konkurrenter i Speyside.


