Benromach 2014 VINTAGE CASK STRENGTH BATCH 2 SINGLE MALT WHISKY-59,7%

Batch nummer 2 i 2023 af Benromachs Cask Strength-aftapning er destilleret i år 2014 og tappet i 2023. Al den tid har whiskyen tilbragt på en kombination af first-fill sherryfade og bourbonfade, indtil den blev tappet ved respektable 59,7% – uden hverken karamelfarvestof eller kølefiltrering. En old school Speyside-whsiky, som balancerer tørret frugt og sherrysødme med et touch af røg.

Leveringstid: 1-2 dage

kr. 769,00

På lager

På lager

GTIN: 5020613096578 Varenummer (SKU): 50070421 Kategorier: , , ,

Batch nummer 2 i 2023 af Benromachs Cask Strength-aftapning er destilleret i år 2014 og tappet i 2023. Al den tid har whiskyen tilbragt på en kombination af first-fill sherryfade og bourbonfade, indtil den blev tappet ved respektable 59,7% - uden hverken karamelfarvestof eller kølefiltrering. En old school Speyside-whsiky, som balancerer tørret frugt og sherrysødme med et touch af røg.

Farve: Rav.
Duft: Ret heftig med sherryagtige noter af tørret frugt og appelsinskal, kanelstønger og et touch af røg.
Smagsnoter: Flot power og intensitet i whiskyen, der brager derudaf med masser af røg (for en Speysider), valnødder, figen og honning.

Serveringsforslag: Bør nydes rent, evt. med en dråbe vand.

Benromach er grundlagt i år 1898 og var et af de destillerier som måtte lukke i 1983, hvor der blev drukket meget lidt whisky og industrien haltede. Men lykkeligvis genopstartede Benromach produktionen i 1998, som (indtil videre) det eneste af de mange savnede destillerier som slukkede kedlerne i det skæbnesvangre år. Det var den uafhængige aftapper, Gordon & MacPhail som vækkede Benromach til live. I 1993 købte de hvad der var tilbage af destilleriet (et par washbacks og de tomme bygninger) og brugte derefter de næste 5 år på at renovere og installere nyt udstyr. Gordon & MacPhail er kendt for at have kæmpemæssige mængder af gammel whisky, som firmaet har købt gennem årene, og de var således unikt stillede til at kigge deres ”flydende bibliotek” igennem og spore sig ind på den stil, som Benromach havde haft før lukningen. Det nye destilleri blev så designet, så det bedst muligt kunne ramme den gamle stil, og man har sågar installeret en malt-kværn som er bygget i 1913! Især mente man, at et hint af røg var yderst vigtigt. Sådan smagte Speyside-whisky i gamle dage, for før 1960’erne maltede de fleste destillerier selv, og her brugte man altså både kul og tørv. Deres standard malt peates til 10-12 ppm, men de laver også en lille smule whisky med en væsentlig kraftigere røg.

Benromach er essensen af et håndværks-destilleri. Det er hands-on, hele vejen igennem, og nok det mindste destilleri i speyside. Kun 2 mand er involveret i produktionen! Der er ingen termometre eller trykmålere på deres pot-stills – man sikrer at tingene kører som de skal med ”sound, touch and sight”. Det er gammeldags, men det er fantastisk godt. Benromach har sat barren urimeligt højt for deres konkurrenter i Speyside.