Arran 9YO EDITION 4 “SHERRY SERENADE” SIGNATURES SERIES SINGLE MALT WHISKY-50%

Whiskyen er 9 år gammel og urøget og har modnet fuldt ud på sherryfade. 1st Fill Oloroso Hogsheads danner fundamentet, mens Pedro Ximénez- og Amontillado-fade fra warehouse 1 og 4 tilfører yderligere lag og kompleksitet. Resultatet er en fyldig og udpræget sherrypræget Arran med både dybde og balance.

Producent: Arran Distillery

Leveringstid: 2-3 dage

kr. 899,00

På lager

På lager

GTIN: 5060044489976 Varenummer (SKU): 40018-4 Kategorier: , , ,

Produktbeskrivelse
Arran Signature Series – Edition 4 “Sherry Serenade” er den fjerde og afsluttende aftapning i Arrans Signature Series – en serie skabt for at vise forskellige sider af destilleriets karakter. Denne udgave er personligt udvalgt og signeret af Distillery Manager Stewart Bowman og er produceret i blot 13.971 flasker.

Whiskyen er 9 år gammel og urøget og har modnet fuldt ud på sherryfade. 1st Fill Oloroso Hogsheads danner fundamentet, mens Pedro Ximénez- og Amontillado-fade fra warehouse 1 og 4 tilfører yderligere lag og kompleksitet. Resultatet er en fyldig og udpræget sherrypræget Arran med både dybde og balance.

Duften byder på tørrede figner, dadler og mørke rosiner sammen med ristede nødder, læder og egetræ. Ristede mandler, appelsinskal, kakao og kanel giver yderligere nuancer. Smagen er fyldig og fløjlsblød med toffee, mørk sirup og chokoladeovertrukne kirsebær, efterfulgt af valnødder, espresso, mørk frugtkage og frisk citrus. Eftersmagen er lang og varm med karamelliseret appelsin, ristet eg, kakao og bløde krydderier.

Sherry Serenade er tappet ved 50% og afrunder Signature Series med en rig og kompleks fortolkning af Arrans klassiske, frugtige destillat, hvor tre forskellige typer sherryfade får lov til at sætte deres tydelige præg.

Efter mere end 150 års fravær, kom den legale destillation tilbage til øen Arran i 1995, da Isle of Arran Distillers destillerede de første dråber på Lochranza destilleriet kl. 14.29 den 29. juni 1995. Det sidste legale destilleri på Arran lukkede i 1836. Det var beliggende sydligt på øen i Lagg.
Det ualmindelige smukke Lochranza Distillery er beliggende i landsbyen af samme navn på den nordvestlige spids af Arran. Whiskyen fra destilleriet modner på destilleriets egen grund i nogle helt unikke omgivelser. Whiskyen lagres overvejende på sherry- og bourbonfade.
Klimaet på Arran forcerer modningen, og whiskyen fra Arran betragtes som den hurtigst udviklende i hele Skotland. Dette skulle efter sigende skyldes den varme Golfstrøm, der passerer destilleriets lagerbygninger.
Vandet til destilleriet er hele virksomhedens livsnerve. Det kommer fra Loch na Davie kilden, der er den reneste naturlige kilde i hele Skotland.
Whiskyen fra destilleriet tappes uden kuldebehandling og filtrering, og der tilsættes ikke farve af nogen art. Det er de rå dråber, udviklet af den rene natur på øen Arran.
Isle of Arran Distillers er fortsat et af de få privatejede destillerier i Skotland. Det drives af et meget erfarent team. I spidsen står distillery manager, James MacTaggart, der har over 40 års erfaring med whiskyproduktion.
Siden 1995 er destilleriet flere gange blevet anerkendt for sin dynamiske kraft i skotsk whiskyindustri. I 2007 blev Arran udnævnt som "Scottish Distiller of the Year" i Whisky Magazine. I 2005 vandt destilleriet "The Queens Award for Enterprise", som er den største og vigtigste hædersbevisning for erhvervslivet i hele Storbritannien.
Det seneste "skud på stammen" hos Isle of Arran Distillers, er det helt nye LAGG distilleri, der er kommet i produktion i 2019. Det ligger på øens sydspids, og her produceres maltwhisky, som næste kan betegnes, som en kontrast til destilleriet i Lochranza. Whiskyen fra LAGG bliver røget, barsk og en total modsætning til den bløde og meget elegante whisky, som produceres nordpå. Vi må endnu vente nogle år, inden dråberne fra LAGG bliver til rigtig whisky.

https://www.arranwhisky.com/