Albert Sounit Caprice Blanc de Blancs Brut-Bourgogne

Caprice Blanc de Blancs brut har en lys gylden farve og en livlig mousse. Duften er aromatisk og frugtrig – meget liflig. I smagen er den blød og afrundet, med god fylde og nerve.

Producent: Domaine BernollinMaison Albert Sounit

Leveringstid: 1-2 dage

kr. 149,00

På lager

På lager

GTIN: 3760102020111 Varenummer (SKU): 1005277 Kategorier: ,

Området
Vinene fra kommunerne Rully, Mercurey, Givry og Montagny har tidligere stået i skyggen af de mere kendte appellationer fra Côte de Beaune og Côte de Nuits, men netop derfor er der særligt gode køb at gøre netop herfra.
Kvaliteten har ved mange blindsmagninger vist sig på højde med selv store vine fra Côte d’Or, og prisen ligger i et langt mere sympatisk leje!
Netop byen Rully var sammen med Nuits-St.-Georges, de første i 1822 til at producere Crémant på Méthode Traditionelle – kopieret fra Champagne-distriktet.

Producenten
Maison Albert Sounit ligger i den charmerende vinby Rully i Bourgogne og blev i 1993 købt af danskeren Knud Kjellerup.
Huset laver en bred vifte af Bourgognevine: Crémant de Bourgogne samt hvide og røde Bourgogner fra Côte Chalonnaise.
Husets motto er kvalitet frem for alt, og druerne til alle husets vine høstes manuelt (i hånd). Der arbejdes kun med druernes naturlige gær. Hvid- og rødvinene lagres på franske egetræsfade, og aftapning sker uden filtrering.
I 2005 overtog Maison Albert Sounit vingården Domaine Bernollin i Montagny. Vingården omfatter i dag 12 ha. vinmarker og et fuldt moderniseret cuverie. Siden 2005 er alle Sounits vine vinificeret på Domaine Bernollin – såvel druer fra egne marker som købte druer.

Vinen
Produceret efter Méthode Traditionelle, hvilket vil sige gæring i flaske (som Crémant de Bourgogne og Champagne). Vinen er lavet på Chardonnay, Chenin Blanc og Ugni-Blanc, som hentes i Bourgogne, Loire og Charentes (lige syd for Loire).
Efter presningen og en naturlig bundfældelse af det tunge bundfald, foregår gæringen separat efter druesort på ståltanke (14-15°). Efter en malolaktisk gæring bliver vinene af de forskellige druesorter sammenstukket og derefter aftappet på flaske, med en tilsætning af sukker og gær, som sætter andengæringen i gang. Det er denne proces (Méthode Traditionelle) som danner boblerne (naturligt kulsyre), tryk og mere alkohol (12,5%). Caprice bliver gæret på flaske i min. 6 måneder inden en klassisk drejning af flaskerne på gyropalletter inden dégorgering, hvor man fjerner bundfaldet ved frysning af flaskehalsen, tilsætter en smule sukkerblanding (dosage) og påfører den klassisk champagne-prop.

Caprice Blanc de Blancs brut har en lys gylden farve og en livlig mousse. Duften er aromatisk og frugtrig – meget liflig. I smagen er den blød og afrundet, med god fylde og nerve. Dosage: 0,5.

 http://www.albert-sounit.fr/home.html