2024 Lenotti “CAPOMASTRO” VENETO ROSSO IGT-Veneto

Capomastro har en intens, mørk farve og en krydret, lidt mørk og kompleks duft af modne røde bær. I smagen er vinen meget fyldig og struktureret men samtidig charmerende, frugtrig og harmonisk. Prøv den til fjerkræ, kalv og lam men også til klassiske middelhavs pastaretter eller risotto.

Producent: Cantine Lenotti

Leveringstid: 2-3 dage

kr. 135,00

På lager

På lager

GTIN: 8000305111038 Varenummer (SKU): 06013112435 Kategorier: , ,

Området
Valpolicella-distriktet er uden tvivl det mest berømte vinområde i Veneto og er især kendt verden over for sine Amarone-, Recioto-, Ripasso- og almindelige Valpolicella-vine, der alle er lavet på de klassiske røde druesorter fra området: Corvina, Rondinella og Molinara. Det smukke, bakkede distrikt med nogle af Venetos flotteste, historiske ”villaer” og ikke mindst smukke bakkede vinmarker, starter umiddelbart nordøst for Verona og breder sig mod vest til Bardolino ved Gardasøen. Både landskabet, højden, jordbunden og de klimatiske forhold veksler fra sted til sted, og det forklarer de mange forskelligartede vine, som man finder i Valpolicella. De fleste producenter har i dag forstået, at et lille udbytte og en selektering af de parceller, man dyrker vin på, er bedre for kvaliteten, som generelt er blevet højere i distriktet.

Distriktet producerer almindelige Valpolicella DOC-rødvine, Valpolicella Classico DOC, Valpolicella Superiore DOC (med min. ét års lagring) samt Valpolicella Ripasso DOC, Amarone della Valpolicella DOCG og Recioto della Valpolicella DOCG. De to sidste er bedst, når de kommer fra Classico-området og når man har prioriteret druen Corvina i blandingen.

Producenten
Cantine Lenotti er synonymt med familien Lenotti og består i frontlinjen af Claudio Lenotti, som er firmaets chef og salgsansvarlige. Faderen, Giancarlo, er (stadig) firmaets ønolog og kældermester og moderen, Marina, tager sig af salget i Italien. Familien har i den grad forstået at forene områdets mest stolte traditioner med moderne tankegang i såvel produktion som marketing, og er således et af de bedste eksempler på, hvorfor vinene fra Veneto er blevet så populære mange steder i verden og ikke mindst i Danmark.

Hos Cantine Lenotti råder man over de mest moderne tekniske faciliteter, hvorpå man producerer stort set alle de kendte vine fra området. Porteføljen af vine rummer samtidig lidt for enhver pengepung – fra dagligdags-prisniveauet og op til prestige-amaronen, ”Di Carlo” (opkaldt efter faderen selv), Det er dog vine, der stadig i dag primært henvender sig til den såkaldte ”almindelige vinforbruger”, som værdsætter et rigtigt godt forhold mellem pris og kvalitet og samtidig sætter stor pris på vine, der er relativt ukomplicerede, men som med deres charme og brede tilgang til gastronomien udgør et fint match hertil.

Vinen
Caspomastro er lavet på lige del Corvina og Rebo (en krydsning mellem druen Marzemino og Merlot), der dyrkes på to parceller ved Gardasøens østlige skråninger, som altid høstes ca. 2-3 uger efter normal høst. Forklaringen på dette er parcellernes høje beliggenhed med lavere temperatur, noget som giver en lang modningsperiode men til gengæld mere delikate vine.

Straks efter høsten bliver druerne skånsomt mast og sættes til gæring i ståltanke. Derefter bliver vinen yderligere lagret i nogle måneder på samme type tanke. Alt sammen for at bevare vinens frugtrige og aromatiske karakter.

Capomastro har en intens, mørk farve og en krydret, lidt mørk og kompleks duft af modne røde bær. I smagen er vinen meget fyldig og struktureret men samtidig charmerende, frugtrig og harmonisk. Prøv den til fjerkræ, kalv og lam men også til klassiske middelhavs pastaretter eller risotto.

https://www.lenotti.com/en/