2023 Lenotti Chiaretto Bardolino Rosé-Veneto

Det er en meget spændende og kompleks rosé, man her har med at gøre. Farven er klassisk rosé med et meget brilliant rødligt skær. I duften finder man nuancer af friskplukkede ferskner og blommer, og i smagen har vinen en sart friskhed og en finesse, som harmonerer meget fint med druernes krydrede og frugtrige toner.

Producent: Cantine Lenotti

Leveringstid: 1-2 dage

kr. 109,00

På lager

På lager

GTIN: 800305121006 Varenummer (SKU): 06012832335 Kategorier: , ,

Området
Valpolicella-distriktet er uden tvivl det mest berømte vinområde i Veneto og er især kendt verden over for sine Amarone-, Recioto-, Ripasso- og almindelige Valpolicella-vine, der alle er lavet på de klassiske røde druesorter fra området: Corvina, Rondinella og Molinara.

Det smukke, bakkede distrikt med nogle af Venetos flotteste, historiske ”villaer” og ikke mindst smukke bakkede vinmarker, starter umiddelbart nordøst for Verona og breder sig mod vest til Bardolino ved Gardasøen. Både landskabet, højden, jordbunden og de klimatiske forhold veksler fra sted til sted, og det forklarer de mange forskelligartede vine, som man finder i Valpolicella.

De fleste producenter har i dag forstået, at et lille udbytte og en selektering af de parceller, man dyrker vin på, er bedre for kvaliteten, som generelt er blevet højere i distriktet.
Distriktet producerer almindelige Valpolicella DOC-rødvine, Valpolicella Classico DOC, Valpolicella Superiore DOC (med min. ét års lagring) samt Valpolicella Ripasso DOC, Amarone della Valpolicella DOCG og Recioto della Valpolicella DOCG. De to sidste er bedst, når de kommer fra Classico-området og når man har prioriteret druen Corvina i blandingen.

Producenten
Cantine Lenotti er synonymt med familien Lenotti og består i frontlinjen af Claudio Lenotti, som er firmaets chef og salgsansvarlige. Faderen, Giancarlo, er (stadig) firmaets ønolog og kældermester og moderen, Marina, tager sig af salget i Italien. Familien har i den grad forstået at forene områdets mest stolte traditioner med moderne tankegang i såvel produktion som marketing, og er således et af de bedste eksempler på, hvorfor vinene fra Veneto er blevet så populære mange steder i verden og ikke mindst i Danmark.

Hos Cantine Lenotti råder man over de mest moderne tekniske faciliteter, hvorpå man producerer stort set alle de kendte vine fra området. Porteføljen af vine rummer samtidig lidt for enhver pengepung – fra dagligdags-prisniveauet og op til prestige-amaronen, ”Di Carlo” (opkaldt efter faderen selv).

Det er dog vine, der stadig i dag primært henvender sig til den såkaldte ”almindelige vinforbruger”, som værdsætter et rigtigt godt forhold mellem pris og kvalitet og samtidig sætter stor pris på vine, der er relativt ukomplicerede, men som med deres charme og brede tilgang til gastronomien udgør et fint match hertil.

Vinen
Druerne (40% Corvina, 40% Rondinella og Molinara) til denne rosévin kommer fra flere parceller omkring landsbyerne Bardolino, Lazise, Cavaion og Garda, øst for Gardasøen. Dyrkningsmetoden er klassisk med pergola- og espaliersystem, på vinmarker med områdets typiske småstens-, kalk- og lerholdige undergrund bestående af aflejringer fra istiden og fra havet. Straks efter høsten bliver druerne let knust og gennemgår en macerering med deres skind i 16-24 timer afhængig af druesorten. Når mosten har fået sin flotte roséfarve, bliver druerne presset, og mosten gæres køligt på ståltanke. Aftapningen foregår i vinens ungdom for at sikre en vin med friskheden og de fine aromaer i behold.

Det er en meget spændende og kompleks rosé, man her har med at gøre. Chiaretto slutter meget rent og sprødt. Vinen vil egne sig perfekt som et lille glas i utide, til forretter med salat, fisk og skaldyr eller til lette retter med kylling, kalkun eller kalv. Prøv den også med stegt fisk eller pizza. Server den ved ca. 8-10 grader.

https://www.lenotti.com/en/