2022 Louis Jadot PULIGNY-MONTRACHET COTE DE BEAUNE-Bourgogne

Puligny Montrachet vinificeres og lagrer herefter 12-14 måneder i egefade. Vinene herfra er kendetegnet ved større dybde og fasthed end vinene fra Meursault, og ved en langt større finesse end vinene fra Chassagne. Med denne dejlige Chardonnay får du en vin med områdets helt særlige karakteristika med aromaer af mandler, eksotiske frugter, rav og hvide blomster og en smuk subtil syre. En utrolig delikat vin med finesse og kompleksitet, der ideelt ledsager moden Comté-ost, skalddyr og vildt-patéer.

Producent: Louis Jadot

Leveringstid: 1-2 dage

kr. 999,00

På lager

På lager

GTIN: 3535927840004 Varenummer (SKU): 1026930 Kategorier: , ,

Området
Bourgogne strækker sig fra Auxerre i nord, hvor vi finder Chablis, til Lyon mod syd, hvis Beaujolais inkluderes. Syd for Chablis finder vi det mest kendte område Côte d'Or – den gyldne skråning – hvor langt hovedparten af Grand Cruvinmarkerne ligger. Côte d'Or er underopdelt i to dele: Côte de Nuits i nord og Côte de Beaune i syd. Området, hvor der dyrkes vin, er kun omkring 40 km langt og omkring 2 km bredt, og består af en række mindre byer (Villages), omgivet af flade vinmarker mod øst og stejle skråninger langs den vestlige højderyg. Bourgogne har 100 forskellige appellationer, nogenlunde ligeligt fordelt mellem hvide og røde vine. Grand Cru appellationen, der er Bourgognes fornemste, favner blot 33 berømte marker og dækker blot 1,4 % af den samlede produktion.

Producenten
Louis Jadot hører til blandt Bourgognes mest historiske og prestigiøse vinproducenter for både hvide og røde vine. Louis Henri Denis Jadot kom til Beaune fra Belgien i slutningen af 1700-tallet, og opkøbte en del vinmarker, bl.a. den legendariske monopol-mark ”Beaune 1. Cru Clos des Ursules”, som den dag i dag er en husets signaturvine. Maison Louis Jadot blev etableret i 1859.Vinhuset besidder i alt 150 hektar vinmarker, hvor af 70 hektar ligger i Côte d’Or. I dag betragter enkelte fejlagtigt Louis Jadot som en negociént, der opkøber druer hos lokale vinbønder, men op imod 70 % af vinene stammer imidlertid fra huset egne marker. At Louis Jadot i dag er et af de mest velansete vinhuse i Bourgogne må i allerhøjeste grad tilskrives, at de fornemme og lovpriste vine siden 1970 er skabt og profileret af den legendariske og karismatiske vinmager Jacques Lardiére. Han gik på pension i 2012 og overlod pladsen til Frédéric Barnier, som med stor respekt for Lardières arbejde har taget arven og opgaven op. At samtlige vine produceres på et ekstremt højt niveau har blandt andet resulteret i, at Louis Jadots vine er repræsenteret på 19 ud af Frankrigs 27 trestjernede Michelin restauranter.

Vinen
Puligny-Montrachet, der ligger syd for Meursault og nord for Chassagne-Montrachet, deler med Chassagne nogle af de største vingårde for hvidvinsproduktion i verden. Vinmarkerne ligger omkring Puligny på østvendte bakker op til 390 meter over havoverfladen. Her vokser Chardonnay-druen som den eneste i de ler- og kalkholdige jorde.

Puligny Montrachet vinificeres og lagrer herefter 12-14 måneder i egefade. Vinene herfra er kendetegnet ved større dybde og fasthed end vinene fra Meursault, og ved en langt større finesse end vinene fra Chassagne. Med denne dejlige Chardonnay får du en vin med områdets helt særlige karakteristika med aromaer af mandler, eksotiske frugter, rav og hvide blomster og en smuk subtil syre. En utrolig delikat vin med finesse og kompleksitet, der ideelt ledsager moden Comté-ost, skalddyr og vildt-patéer.

http://www.louisjadot.com/en