2022 Louis Jadot GEVREY-CHAMBERTIN COTE DE NUITS-Bourgogne

Gevrey-Chambertin er den nordligste af de større kommuner i Côte de Nuits, med 26 1. Crus og 8 Grands Crus.
Louis Jadot’s Gevrey-Chambertin-vine er produceret af druer fra forlængelsen af skråningerne med Grands Crus’erne og 1. Crus’erne.
Disse vinmarker varierer nok en del kvalitetsmæssigt, og ofte vil navnet på producenten være mere væsentligt at hæfte sig ved, end nogen andre steder i Bour

Producent: Louis Jadot

Leveringstid: 1-2 dage

kr. 765,00

På lager

På lager

GTIN: 3535921860008 Varenummer (SKU): 1026901 Kategorier: , ,

Området
Bourgogne strækker sig fra Auxerre i nord, hvor vi finder Chablis, til Lyon mod syd, hvis Beaujolais inkluderes. Syd for Chablis finder vi det mest kendte område Côte d'Or – den gyldne skråning – hvor langt hovedparten af Grand Cruvinmarkerne
ligger. Côte d'Or er underopdelt i to dele: Côte de Nuits i nord og Côte de Beaune i syd. Området, hvor der dyrkes vin, er kun omkring 40 km langt og omkring 2 km bredt, og består af en række mindre byer (Villages), omgivet af flade vinmarker mod øst og stejle skråninger langs den vestlige højderyg. Bourgogne har 100 forskellige appellationer, nogenlunde ligeligt fordelt mellem hvide og røde vine. Grand Cru appellationen, der er Bourgognes fornemste, favner blot 33 berømte marker og dækker blot 1,4 % af den samlede
produktion.

Producenten
Louis Jadot hører til blandt Bourgognes mest historiske og prestigiøse vinproducenter for både hvide og røde vine. Louis Henri Denis Jadot kom til Beaune fra Belgien i slutningen af 1700-tallet, og opkøbte en del vinmarker, bl.a. den legendariske monopol-mark ”Beaune 1. Cru Clos des Ursules”, som den dag i dag er en husets signaturvine.

Maison Louis Jadot blev etableret i 1859.Vinhuset besidder i alt 150 hektar vinmarker, hvor af 70 hektar ligger i Côte d’Or. I dag betragter enkelte fejlagtigt Louis Jadot som en negociént, der opkøber druer hos lokale vinbønder, men op imod 70 % af vinene stammer imidlertid fra huset egne marker. At Louis Jadot i dag er et af de mest velansete vinhuse i Bourgogne må i allerhøjeste grad tilskrives, at de fornemme og lovpriste vine siden 1970 er skabt og profileret af den legendariske og karismatiske vinmager Jacques Lardiére.

Han gik på pension i 2012 og overlod pladsen til Frédéric Barnier, som med stor respekt for Lardières arbejde har taget arven og opgaven op. At samtlige vine produceres på et ekstremt højt niveau har blandt andet resulteret i, at Louis Jadots vine er repræsenteret på 19 ud af Frankrigs 27 trestjernede Michelin restauranter.

Vinen
Gevrey-Chambertin er den nordligste af de større kommuner i Côte de Nuits, med 26 1. Crus og 8 Grands Crus.
Louis Jadot's Gevrey-Chambertin-vine er produceret af druer fra forlængelsen af skråningerne med Grands Crus'erne og 1. Crus'erne.
Disse vinmarker varierer nok en del kvalitetsmæssigt, og ofte vil navnet på producenten være mere væsentligt at hæfte sig ved, end nogen andre steder i Bourgogne.
Louis Jadot's vine er selvsagt af meget høj kvalitet og druerne kvalitetssikres for hver årgang.
Mosten gærer 3 - 4 uger og fadlagrer der på 12 - 15 måneder.
Jadots' Gevrey- Chambertin repræsenterer kommunens typiske karakteristika: dyb i farve, en multifacetteret symfoni af bær og bouquet udelukkende af rød frugt, tannin, struktur og lang, vedvarende eftersmag.

http://www.louisjadot.com/en