2020 Deltetto Barbera d’Alba “Rocca delle Marasche”-Piemonte

Vinen har en dyb og mørkerød farve, og i duften finder man tydelige noter af kirsebær, bagte frugter og søde krydderier.
Smagen er elegant, fyldig og kraftig med en laaaang eftersmag.

Producent: Deltetto

Leveringstid: 1-2 dage

kr. 269,00

På lager

På lager

GTIN: 8019807001211 Varenummer (SKU): del0620 Kategorier: , , ,

Området
Udover det pragtfulde landskab ved foden af Alperne byder Piemonte på nogle af Italiens bedste gastronomiske specialiteter f.eks. hvide trøfler og verdens bedste hasselnødder. Vinmæssigt er der ingen andre områder i Italien med så mange DOC og DOCG. 37 geografiske områder producerer ikke mindre end 42 forskellige typer vin.
Årsagen til dette brede sortiment i området forklarer de lokale med, at man i Piemonte også drikker vin udenfor måltiderne og derfor har brug for andre typer vin end de kraftige vine, man drikker til maden.
Navne som Barbaresco, Barolo eller Barbera d'Alba skaber i dag stor respekt i vinverdenen.
Roero området er beliggende i Langhe. Området er i særdeleshed ked for at producerer meget flotte vine til nogle meget attraktive priser.
Det er naturligvis Barbera og Nebbiolodruerne der dominerer i Roero, men der produceres også meget spændende hvidvine på den lokale Arneis drue som hos vinhuset Deltetto har et imponerende potentiale.

Producenten
Vinhuset Deltetto er beliggende i byen Canale og er grundlagt af Carlo Deltetto i 1953.
I 1977 overtog sønnen Antonio ansvaret for vinproduktionen og i dag er næste generation Carlos Deltetto også en særdeles vigtig del af vinhuset Deltetto.
Deltetto har i alt 21 ha. vinmarker, som alle dyrkes efter økologiske principper.
Deltetto er meget anerkendt for deres mousserende vine, og regnes i dag for en af Italiens absolutte topproducenter af mousserende vine.
Den grønne drue Arneis kan være svær at styre, men hos Deltetto opnår man fantastiske resultater og hvidvine med et stort lagringspotentiale.
Produktionen af blå druer koncentreres om de lokale Barbera og Nebbiolo druer, men også til den meget spændende Pinot Nero, der er meget tro mod den burgundiske fætter.

Vinen
Vinen er lavet 100% på Barbera druen, og kommer udelukkende fra vinmarken ”Marasca”, som har fået navn efter de lokale kirsebær.
For at opnå en så høj kvalitet som mulig laver man en meget kraftig grøn høst af druerne efter blomstringen for på den måde at reducere høstudbyttet.
Druerne der bruges til denne vin får lov til at modne 8 dage længere på vinstokken end normalt, og man producerer kun denne vin i de bedste årgange.
Efter presning af druerne fermenteres vinen sammen med drueskindet i 10 dage og bliver efterfølgende lagret i egetræsfade i 18 måneder før den endelige lagring på flaske.
Vinen har en dyb og mørkerød farve, og i duften finder man tydelige noter af kirsebær, bagte frugter og søde krydderier.
Smagen er elegant, fyldig og kraftig med en laaaang eftersmag. Vinen må meget gerne dekanteres 1 time før servering.
Server den til rødt kød, smagsfulde simreretter eller som ren forkælelse.

https://www.deltetto.com/en/