2020 Bodegas Fuentenarro CRIANZA-Ribera del Duero
I duften finder man aromaer af mørke bær og frugter samt noter af krydderier og krydderurter.
Smagen er fyldig og intens i frugten med en dejlig friskhed og elegance.
Producent: Bodegas Fuentenarro
Leveringstid: 1-2 dage
Original price was: kr. 129,00.kr. 109,00Current price is: kr. 109,00.
På lager
På lager
Området
Ribera del Duero ligger i højlandet i det nordlige Spanien syd for byen Burgos og øst for universitetsbyen Valladolid. Området fik først sin egentlige status som Denominacion de Origen (D.O.) i 1982. Til sammenligning fik Rioja sin D.O. status allerede i 1926. At Ribera del Duero har ligget i dvale frem til vore dage skyldes bl.a. urbaniseringen, der fandt sted ikke mindst i 1960’erne, hvor befolkningen i stor stil forlod de traditionelle landbrugserhverv og i stedet søgte mod byerne.
Det er floden Duero (som i Portugal hedder Douro), der løber igennem området, som har givet distriktet dens navn. Midt i et område med ekstreme klimatiske omgivelser giver floden en tiltrængt frodighed. Klimaet er med til at give vinbonden et meget lille udbytte, da vinstokkene helt naturligt begrænser frugtsætningen under disse forhold. Til gengæld får man druer med en enorm intensitet og farve. En anden faktor er den meget stenrige jordbund blandet med bl.a. aflejringer fra floden, som giver særligt privilegerede forhold til vindyrkning.
Producenten
Bodegas Fuentenarros historie begyndte for små 100 år siden, hvor familien plantede sine første vinmarker i La Horra.
I starten levede familien af at sælge deres druer til andre vinproducenter, men i 2002 åbnede familien deres egen vingård, hvor de nu producerer vin af druer som udelukkende er høstet i familiens egne vinmarker på vinstokke som er op til 90 år gamle.
Vinen
Vinen er lavet på 100% Tempranillo druer som udelukkende kommer fra familiens egne vinmarker med vinstokke der er 35 år gamle.
Efter presning af druerne gennemgår vinen en naturlig fermenteringsproces i temperatur kontrollerede tanke, hvorefter vinen lagrer i 12 måneder på træfade af amerikansk eg.
I duften finder man aromaer af mørke bær og frugter samt noter af krydderier og krydderurter.
Smagen er fyldig og intens i frugten med en dejlig friskhed og elegance.
Server den til lam, rødt kød eller simreretter.