2020 Antolini Recioto della Valpolicella Classico 50cl-Veneto

Smagen er sød og ekstremt frugtagtig med et strejf af rød marmelade og kirsebær.
Server den til varme desserter, chokolade eller julens risalmande.

Producent: Antolini Wines

Leveringstid: 1-2 dage

kr. 199,00

På lager

På lager

GTIN: 8033254553000 Varenummer (SKU): ant00620 Kategorier: ,

Området
Venetos tradition for at anvende forskellige lokale druer i vinene blev allerede beskrevet i det 1. årh. f. Kr. af romerne, som i øvrigt menes at have indført appassimento teknikken i området med en delvis tørring af druerne inden gæring. Det er ofte netop de såkaldte Ripasso, Amarone eller Recioto vine, man tænker på, når man taler om vinene i Veneto, men området er først og fremmest leverandør af populære, umiddelbare og frugtrige vine som de hvide Soave eller Bianco di Custoza og de røde Bardolino og Valpolicella-vine.
Området ligger syd for Alto Adige-Trentino i Norditalien og strækker sig fra Gardasøen mod vest til byen Venedig mod øst. Det giver store forskelle i dyrkningsforhold, både klima- og jordbundsmæssigt og betyder derfor store stilvariationer. Også mere "beskedne" DOC eller IGT Veneto-vine kan være spændende - alt efter producenten! Der eksperimenteres både med områdets oprindelige druer og med mere "moderne" krydsninger, og man kan derfor blive overrasket med ganske spændende vine, både hvide-, rosé- og rødvine samt mousserende.

Producenten
Pier Paolo og Stefano Antolini har siden 1992 dyrket vin på deres egne vinmarker, som er beliggende i hjertet af Valpolicella området omkring de kendte vinbyer Marano og Negrar. I 2001 fik brødrene endelig deres egen vinkælder og har lige siden produceret deres egen vin.
Filosofien for brødrene er at alting starter i vinmarkerne og derfor valgte de i 2012 at stoppe med at bruge sprøjtemidler i vinmarkerne. Samtidig arbejdes der bevist på, at hver mark skal have lov til at vise den typicitet som er kendetegnende for netop den enkelte vinmark.
Med respekt for traditionerne og den klassiske stil som området er kendt for er brødrene kompromisløse i deres tilgang til deres vinproduktion.

Vinen
Vinen er lavet på druerne Corvina, Corvinone og Rondinella, som omhyggeligt håndplukkes i midten af oktober fra vinstokke i Valpolicella Classica området, men især fra vinmarken kaldet "Persegà Alto", der kun ligger et stenkast fra Antolini.
Recioto har en dyb rød farve og en duft af kirsebær, tranebær samt et hint af violeer, kanel og hvid peber.
Smagen er sød og ekstremt frugtagtig med et strejf af rød marmelade og kirsebær.
Server den til varme desserter, chokolade eller julens risalmande.

http://www.antolinivini.it/?lang=en