2019 Donna Olimpia “1898” BOLGHERI ROSSO-Bolgheri
Duften er kompleks med rene, livlige noter af brombær, blåbær, kanel, chokolade og lakrids. Smagen er blød og harmonisk med en god struktur og søde tanniner.
Leveringstid: 1-2 dage
Original price was: kr. 269,00.kr. 199,00Current price is: kr. 199,00.
På lager
På lager
Toppen af Bolgheri
Donna Olimpia er opkaldt efter Olimpia Alliata, som i 1898 modtog den smukke ejendom i sølvbryllupsgave fra sin mand, Gherardo della Gherardesca. I dag ejes Donna Olimpia af Guido Folonari, som stammer fra Chianti’s kendte Ruffino-familie. Udover Donna Olimpia investerede Guido Folonari i 2001 i Tenuta San Giorgio i Toscana og Tenuta d’Illuminata i Piemonte. Dermed er han en af de få, som ejer ”The three Killer B’s”: Brunello, Barolo og Bolgheri. Folonari’s filosofi er at producere fortræffelige kvalitetsvine med typicitet for Bolgheri.
Kvalitet på alle parametre
Donna Olimpia består af 60 hektar, hvoraf de 45 hektar er vinmarker med nye beplantninger, hvor kloner og grundstammer er nøje udvalgt i samarbejde med eksperter fra universitet i Milano. Beplantningstætheden er 7.000 vinstokke pr. hektar, som er bundet op med Cordon-metoden. Der dyrkes udelukkende druer, der er kendt for at have kvalitetspotentiale i Bolgheri: Cabernet Sauvignon, Cabernet Franc, Merlot, Syrah, Petit Verdot, Vermentino, Viognier og Petit Manseng. Donna Olimpia har en moderne vinkælder på 5.000 m2, som er designet, så den er energibesparende og belaster miljøet mindst muligt. Kælderen er udstyret med den nyeste teknologi med faciliteter til automatisk overpumpning, temperaturkontrol og fleksibel LED-belysning. Al fadlagring foregår i franske egetræsfade.
Donna Olimpia 1898's signaturvin
Donna Olimpia 1898 er et blend af Cabernet Sauvignon, Merlot, Petit Verdot og Cabernet Franc. Druerne høstes i september og oktober ved fuld modenhed, sorteres med omhu og transporteres hurtigt hjem til vingården. Gæringen foregår i temperaturkontrollerede ståltanke og løber over et stykke tid, så most og skind er i kontakt med hinanden for at udtrække aromaer og tannin. Den malolaktiske gæring går i gang straks, den alkoholiske gæring er overstået. Vinen lagrer i 12 - 14 måneder i franske barriques, hvoraf halvdelen er nye, og den anden halvdel er 1 år gamle. Derefter tappes den på flaske, hvor den lagrer 6 måneder før frigivelse. Det resulterer i en vin med en dyb rubinrød farve med violette reflekser. Duften er kompleks med rene, livlige noter af brombær, blåbær, kanel, chokolade og lakrids. Smagen er blød og harmonisk med en god struktur og søde tanniner. Vinen munder ud i en lang, fyldig og frugtig finish. En imponerende signaturvin fra denne fornemme ejendom.
Anmeldelser