2018 Chateau de Pez CRU BOURGEOIS ST. ESTEPHE-Bordeaux

Farven er meget dyb med et blankt skær. Duften kommer fint frem med lidt iltning med nuancer af kakao, solbær, blåbær og brombær. I smagen virker vinen først ret aromatisk, frugtrig og umiddelbar, men ret hurtigt udvikler dybden og kompleksiteten sig i vinen.

Leveringstid: 1-2 dage

kr. 429,00

På lager

På lager

GTIN: 3114080001189 Varenummer (SKU): 01903111835 Kategorier: , ,

Området
Saint-Estèphe er en af de fire mest eftertragtede appellationer på Médoc-halvøen i Bordeaux. Det er samtidig den af appellationerne, der ligger nærmest Girondes udløb i Atlanterhavet, hvilket øver kraftig indflydelse på klimaet, men også jordbunden bærer præg af havets nærhed, idet den er mere lerholdig end længere oppe ad floden. Disse faktorer giver Saint-Estèphe-vinene deres helt egen ”terroir”.

Producenten
Grundlagt i det 15. årh. – Château de Pez er sammen med Château Calon den ældste ejendom i Saint-Estèphe. Det var ejerne af Château Haut-Brion - familien Pontac, som gav Château de Pez sine vinmarker. Indtil den franske revolution var den i same families hænder, men den blev ved denne lejlighed statsejendom. Senere har den tilhørt flere ejere for sidst i 1995 at blive købt af Jean-Claude Rouzaud fra Champagne Roederer. Dette sidste ejerskifte har efter sigende betydet en stor kvalitetsforbedring.

Selve ejendommen ligger vest for byen Saint-Estèphe og består af 30 ha., hvoraf de 24 ha. er beplantede med 45% Cabernet Sauvignon, 44% Merlot, 8% Cabernet Franc og 3% Petit Verdot. Vinstokkene er min. 35 år gamle og ligger på et en meter tykt "graves"- (småsten) lag, som hviler på en kalk- og lerholdig jordbund. Et sindrigt dræningssystem sikrer en god dræningsbalance på markerne, noget som i området betyder temmelig meget for kvaliteten.

I den nye 2003 Cru Bourgeois klassifikation er Château de Pez kommet med blandt eliten – som Cru Bourgeois Exceptionnel.

Vinen
På Château de Pez foretages høsten manuelt, og hver drue vinificeres for sig. Gæringen varer i 3 uger efterfulgt af en malolaktisk gæring, der omdanner den lidt skarpe æblesyre til den blødere mælkesyre og giver vinen mere kompleksitet. Gæringen foretages i for Médoc klassiske gæringskar af træ. Derpå foretages ”assemblage”, hvor Jean-Claude Rouzaud og hans smagepanel udvælger det optimale blandingsforhold for årgangen. Vinen bliver derefter modnet 15-18 måneder på franske egetræsfade, hvoraf 40% er nye.

Farven er meget dyb med et blankt skær. Duften kommer fint frem med lidt iltning med nuancer af kakao, solbær, blåbær og brombær. I smagen virker vinen først ret aromatisk, frugtrig og umiddelbar, men ret hurtigt udvikler dybden og kompleksiteten sig i vinen.

Det er en vin, der fortjener at blive gemt i nogle år for at give fuldt udbytte.

Prøv den sammen med krydrede retter med lam, vildt eller okse.