2017 Lemelson Vineyards “Meyer Vineyard” Pinot Noir-Oregon

I Meyer Pinot Noir finder man meget aromatiske nuancer af roser, lavendel, kirsebær og blommer, men også røgede toner, vanilje og en smule sort peber. Smagen starter med friske og sprøde toner, men med iltningen udvikler vinen mørkere toner af brombær, chokolade, lakrids og peber. Vinen slutter kødfuld og med en god, afrundet tannin, sprødhed og friske, mineralske toner til sidst. En meget harmonisk Pinot Noir fra Oregon! Server den til vildt, okse eller lam.

Producent: Lemelson Vineyards

Leveringstid: 1-2 dage

kr. 525,00

På lager

På lager

GTIN: 0895315000162 Varenummer (SKU): 05400811735 Kategorier: ,

Producenten
Lemelson Vineyards er beliggende i det område i Oregon, der betragtes som et af de bedste - Yamhill County, og man dyrker i dag 54 ha. - fordelt på 6 forskellige vinmarker. Firmaet blev grundlagt i 1995 af Eric Lemelson - tidligere miljø-advokat, født i New York. Betaget af Oregons storslåede natur og Yamill Countys fantastiske frugtbarhed, flyttede han dertil i 1979. Allerede et par år efter - stadig midt i sine jurastudier - købte han en mindre gård og plantede først frugttræer og senere vinstokke. Fra første dag indførte Eric Lemelson 100% økologisk dyrkning, dels fordi han personligt gik ind for den økologiske tankegang, dels fordi han havde lagt mærke til, at de bedste vine altid kom fra sunde vinmarker, der blev dyrket med respekt for naturen. Kunstgødning og kemikalier kan måske nok give mulighed for på kort sigt at sikre større udbytte til færre penge, men på længere sigt ændres den biologiske balance i vinmarkerne, hvilket ikke er befordrende for produktion af sunde druer og sunde vine. I oktober 2004 blev Lemelson Vineyards officielt godkendt (OTCO) som økologisk producent. Lovgivningen i USA tillader dog kun at anvende betegnelsen 'økologisk dyrkede druer' og altså ikke 'økologisk vin', hvilket eksempelvis betyder, at man indenfor EU ikke må indregne vinene i de regnskaber, der skal opgøre de økologiske andele.

Området
Willamette Valley AVA (American Viticultural Area) er med sine ca. 13.500 ha. Oregons største og meste berømte vindistrikt. Det strækker sig fra Colombia River i det nordlige til byen Eugene i det sydlige, og breder sig fra de vestlige bjerge, Oregons Coast Range, til Cascade Mountain mod øst. Her finder man ikke mindre end 200 vinhuse, de fleste samlet vest for floden Willamette River (især i Yamhill County).Området er beskyttet af de vestlige Oregon Coast bjerge mod kølige vinde og regn fra Stillehavet, og byder derfor på et ret mildt klima, med kølige og våde vintre og varme og tørre somre. Området er mest kendt for druer som Pinot Noir, Pinot Gris, Riesling og Chardonnay. Distriktet består selv af seks lokale vindistrikter (AVA): Chehalem Moun- tains, Dundee Hills, Eola-Amity Hills, McMinnville, Ribbon Ridge, og Yamhill-Carlton District.

Vinen
Druerne til denne Pinot Noir kommer fra Meyer Vineyard, som ligger i Dundee Hills AVA, et subdistrikt til Willamette Valley. Meyer Vineyard tilhørte oprindeligt familien Meyer, som siden begyndelsen af 1900-tallet havde dyrket blandt andet blommer og hasselnødder på de i alt 29 ha. Lemelson Vineyards købte hele marken i 2000 og plantede vin på 12 ha. i 2001 og 2007. Den sydvendte mark byder på flere mikroklimaer, pga. af højdeforskel (150-240 m.o.h.), hældning og jordbund – hovedsageligt af typen ”jory” og ”nekia”, som er klassiske i området. Meyer Vineyard er næsten udelukkende beplantet med Pinot Noir kloner (Pommard, Wadenswil, 114, 115, 777, 667, 828), men der er også en enkelt parcel med Riesling.

Til Meyer Vineyard bruger man Pinot Noir-druer, som er plukket i begyndelsen af høsten for at prioritere en frisk og aromatisk stil. Efter en skånsom afstilkning af 60% af høsten, og med 40% hele klaser, foregår gæringen på ståltanke med druernes egne gærceller. Vinen bliver derefter modnet i 15 måneder på 228 l. burgundiske træfade, hvoraf de 52% er nye og resten 1-4 år gamle. Vinen er økologisk certificeret af Oregon Tilth.

I Meyer Pinot Noir finder man meget aromatiske nuancer af roser, lavendel, kirsebær og blommer, men også røgede toner, vanilje og en smule sort peber. Smagen starter med friske og sprøde toner, men med iltningen udvikler vinen mørkere toner af brombær, chokolade, lakrids og peber. Vinen slutter kødfuld og med en god, afrundet tannin, sprødhed og friske, mineralske toner til sidst. En meget harmonisk Pinot Noir fra Oregon! Server den til vildt, okse eller lam.