2016 Cascina Ballarin “BRICCO ROCCA” BAROLO-Piemonte
Vinen kan virke lidt rustik og lukket først i glasset, men den åbner sig ret hurtig med iltning, og et væld af skjulte aromaer kommer frem i duften: Søde kirsebær, vanilje og mandler. Smagen er utroligt intens med toner af roser og violer og en frugtsødme, der lever langt ud i eftersmagen.
Producent: Cascina Ballarin
Leveringstid: 1-2 dage
kr. 525,00
På lager
På lager
Området
Få steder på jorden er smukkere end Piemonte på en solskinsdag ved efterårstid. De bølgende bakker med vinmarker står i gyldne farver med de sneklædte Alper i baggrunden og blå himmel foroven. Det ligner ren magi. Det, der præger efteråret i Piemonte, er nu ellers tågedis, der opstår, når den kolde bjergluft fra Alperne mødes med den lune luft fra lavlandet.
Alperne øver stor klimatisk indflydelse på området og frembringer bl.a. en del regn forår og efterår, men regnen kan såmænd også sætte ind om sommeren. Tørke er med andre ord sjældent noget problem for vinbønderne i området, hvilket naturligvis kan betragtes som en fordel, alt efter hvilken druesort man dyrker. Om vinteren bevirker Alperne, at temperaturen på virkeligt kolde dage og nætter til tider når ned på 10 graders frost.
Producenten
Cascina Ballarin er et ægte familieforetagende, hvor alle medlemmer i familien deltager i det daglige arbejde omkring vinejendommen i La Morra – og dette siden 1928, hvor huset blev bygget, og markerne i La Morra og Monforte d’Alba blev erhvervede. I dag dyrker man på 6,5 ha. druerne Nebbiolo, Barbera, Dolcetto og en smule Cabernet Sauvignon på nogle af de bedste marker i området – som for eksempel Bussia og Giuli, som nærmest har status som ”Grand Cru” i området.
Både arbejdet på vinmarkerne og i kælderen er nøje tilrettelagt hos Cascina Ballarin, og vinificeringen bliver aldrig gjort til en fast rutine. Opskriften bliver hele tiden tilpasset hver druesort, hver mark og hver årgang. Små detaljer betyder utroligt meget for den færdige vins kvalitet.
Nebbiolo-druen, der anvendes i Barolo, holder egentlig mest af meget sol og varme, og den kan derfor variere meget i kvalitet fra år til år under disse klimatiske betingelser. En god årgang i Barolo er langt fra en selvfølge. Nebbiolo modner oftest meget sent men opnår så til gengæld et meget højt sukkerindhold oftest nok til 13,5-14% alkohol.
Vinen
Vinmarken Bricco Rocca starter nærmest i Cascina Ballarins baghave, og familien Viberti ejer en pragtfuld parcel på toppen af skråningen (230 m.o.h.). Ud over at byde på et meget idyllisk udsigt, lige ved foden af La Morra, er marken med sin sydøstlig eksponering kendt for at producere vine, som har et stort gemmepotentiale. Efter en håndplukning af druerne foregår gæringen på temperaturregulerede tanke. Efter en malolaktiske gæring, bliver vinen lagret i 26 måneder på store træfade af eg fra Slavonien (10 og 20 hl.) og efter aftapning yderligere 8 måneder på flaske inden afskibning.
Barolo Bricco Rocca fra Ballarin er et mesterværk af en vin med meget komplekse smagsnuancer. Brødrene Ballarin har en særlig evne til at producere klassisk Barolo. I glasset fremstår den med en meget flot, teglrød farve. Vinen kan virke lidt rustik og lukket først i glasset, men den åbner sig ret hurtig med iltning, og et væld af skjulte aromaer kommer frem i duften: Søde kirsebær, vanilje og mandler. Smagen er utroligt intens med toner af roser og violer og en frugtsødme, der lever langt ud i eftersmagen. Det er generelt en vin, som udvikler sig fint med årene, samtidig med at den sagtens kan nydes i sin ungdom især efter en iltning på karaffel.
Som ung vil vinen være perfekt til oksekød, lam eller and. Med nogle år på bagen, vil den være særdeles velegnet til vildt.