2015 Paul Jaboulet Hermitage “La Chapelle”-Rhone

Server den til f.eks. vildt, fuglevildt, oksetournedos, kalvebrisler.

Producent: Poul Jaboulet

Leveringstid: 1-2 dage

kr. 2.500,00

På lager

På lager

GTIN: 3105710150155 Varenummer (SKU): 02740511535 Kategorier: , , , ,

Området
Hermitage betyder eremitbolig på fransk, og navnet overgik området efter en legende om ridderen de Sterimberg, som efter at have bekæmpet kætterne i begyndelsen af det 13. årh., angrede og trak sig tilbage i en beskeden bolig på toppen af Tain bjerget, hvor han brugte sin tid på bøn og vindyrkning. I det 17. årh. blev vinene fra nabobjerget Saint-Christophe omdøbt til Hermitage, og samtidigt oplevede Hermitage vinene stor berømmelse hos de kongelige, såvel i England og Frankrig som i Rusland. Hermitage rødvine blev sågar ”eksporteret” til Bordeaux, hvor de i svage årgange kunne give store vine fra Haut-Médoc et tiltrængt farve-, smags-, tannin- og alkoholtilskud.

Områdets mange forskellige parcelnavne skyldes de store forskelle, som man finder i jordbunden i Hermitage: Granit, glimmer, skiffer, gnejs og runde aflejringssten. De fleste vinmarker vender mod syd og er således beskyttede mod vinde fra nord. Samtidigt får de masser af sol. Røde Hermitage vine har som regel en mørk, rubinrød farve med aromaer af solbær, hindbær, peber og vilde blomster. Med alderen udvikler det sig til karakterer af blommer, modne kirsebær, syltede frugter og læder. De kan virke en smule aggressive i deres ungdom, men de  udvikler sig med tiden mod det bløde og det runde. De hvide har en flot, gylden, blank farve, og i duften finder man karakterer af blomster, vanille og brændte mandler. Smagen er fed og meget aromatisk.

Producenten
Vinhuset Paul Jaboulet Aîné blev grundlagt i 1834, da Antoine Jaboulet flyttede til Tain l’Hermitage i det nordlige Rhône og købte familiens første vinmarker i Hermitage og Crozes-Hermitage. Hans mål var at producere topvine, og eftersom han både var passioneret og kompromisløs, blev der hurtigt lagt mærke til hans vine. Efter ham er fulgt 6 generationer af vinmagere, som i løbet af årene har opkøbt perler af vinmarker i det nordlige Rhône, i appellationer som Hermitage, Crozes Hermitage, St. Joseph, Cornas og St. Péray og som på et tidspunkt knyttede en negociantvirksomhed til produktionen af vine fra egne marker.

Efter Gérard Jaboulets død i slutningen af 1990’erne oplevede firmaet en vanskelig tid, men efter familien Freys opkøb af Jaboulet i 2006 er firmaet nu igen i den absolutte elite. Familien Frey stammer fra Champagne, hvor man i dag ejer ca. 100 ha. vinmarker. Desuden er familien ejer af et Cognachus, Château la Lagune i Bordeaux og nu også Jaboulet. Den ældste datter i familien, Caroline, har fået ansvaret for genopbygningen. Hun er uddannet ønolog i Bordeaux og er kendt for at være perfektionist til fingerspidserne. Alle firmaets eksisterende marker – uden tvivl nogle af områdets bedste - er blevet grundigt renoveret, og nye topparceller i Côte Rôtie, Condrieu og Châteauneuf-du-Pape er blevet købt. Et stort program med bl.a. overgang til biodynamisk dyrkning er blevet iværksat. Den internationale vinpresse har allerede noteret sig de seneste markante ændringer hos Jaboulet. Som Robert Parker udtrykker det i marts 2011 efter at have smagt årgang 2009 fra firmaet: ”Welcome back Paul Jaboulet Aîné”.

Vinen
Navnet ”La Chapelle” kommer fra det lille kapel (Saint-Christophe) bygget på toppen af Hermitages flotte terrasser. La Chapelle laves på Syrah druer, som kommer fra nogle af Hermitages allerbedste parceller på topvinmarker som Les Bressards, les Greffieux, le Méal og les Rocoules, hvor vinstokkene er mellem 40 og 60 år gamle (Paul Jaboulet Aîné ejer i alt 21 ha. i Hermitage). Bedre oprindelse findes ganske enkelt ikke i Hermitage. Hver parcel bliver vinificeret for sig, og blandingsforholdene af de forskellige vine varierer efter årgangen. Det er netop sammensætningen af de enkelte vines forskellige egenskaber, som skaber La Chapelles enestående harmoni. Udbyttet er ekstremt lavt med 10-18 hl./ha. Druerne er håndplukket og transporteres til kælderen i små kasser af 20 kg. for at undgå oxydering. Efter afstilkningen og en skånsom masning bliver vinen gæret på temperaturregulerede rustfrie ståltanke og gennemgår derefter en malolaktisk gæring og en modning i 15-18 måneder på træfade i firmaets historiske kældre kaldet ”VINEUM”.

Hermitage La Chapelle har en meget flot, blank rubinrød farve. Duften afslører lige fra begyndelsen stor kompleksitet og charme og udvikler sig hurtigt, når man ilter den i glasset, med toner af mørke bær som brombær, solbær og blåbær, samt krydrede nuancer og en diskret karakter af træ fra fad. I smagen er vinen meget fyldig, kompleks og frugtrig. I eftersmagen bliver vinen ved med at give fra sig, med god tannin og struktur.

Server den til f.eks. vildt, fuglevildt, oksetournedos, kalvebrisler.