2013 Louis Roederer Cristal Rosé Champagne Giftbox
Duften emmer af friskplukket syrlig rød frugt (vild jordbær, hindbær) og citronduftende blomsterblade.
De rene, præcise dufte fletter sig fint ind i hinanden og udvikler sig til overtoner af friske mandler, brød og krydderier (kakaobønne).
Producent: Louis Roederer
Leveringstid: 1-2 dage
kr. 4.899,00
På lager
På lager
Distriktet
Champagnedistriktet er nok Frankrigs (og verdens) mest berømte distrikt, i passende afstand til Flandren, England og...Paris, som altid har været gode aftagere af Champagne-vine. Historisk set knytter der sig mange myter omkring såvel opfindelsen af Champagne som dens fremstilling.
Geografisk ligger området langt oppe i Nordfrankrig, ca. 150 km. nordøst for Paris og breder sig på departementerne Marne (4/5 af arealet) og Aube samt på få marker i Aisne, Seine-et-Marne og Haute-Marne. Kvaliteten varierer meget fra område til område og fra årgang til årgang, da undergrundens type - især bl.a. dens indhold af kalk - betyder en del, og det samme gør de ret svingende klimatiske forhold (regn, frost...). Håndværket er ligeledes afgørende.
Producenten
Når man disponerer over 214 ha. af Champagneområdets bedste vinmarker – oven i købet klassificerede som “Premier og Grand Cru” – og næsten kan være selvforsynende med druer fra år til år, er man uden tvivl i en privilegeret situation. Men privilegiet er ikke noget, man kommer let til. Huset Louis Roederer dækker selv 80-85% af sit behov med druer fra egne marker, der er harmonisk fordelt i de 3 bedste regioner i Champagne: Montagne de Reims, Vallée de la Marne og Côte des Blancs. 97% af Louis Roederers vinmarker er klassificerede som Grand Cru eller Premier Cru. Samme fordeling findes i de opkøbte druer fra Bouzy og Ambonnay, og begge giver helt klart kvalitetsmuligheder.
I løbet af de seneste mange år har Champagne Louis Roederer givet større og større plads til bæredygtighed og til biodynami. Louis Roederer har allerede opnået prædikatet DEMETER (biodynami) for de vinmarker, som producerer druer til Cristal.
Vinificeringen foregår i moderne rustfrie ståltanke på 60-100 hl. Det giver den bedste hygiejne og en fuldstændig kontrol over alle processer. Et par etager under jorden finder man Louis Roederers meget kendte Vins de Réserve. Dette er et lager af gamle vine, som ligger på brugte egetræsfade à 60 hl.
Vinen
2013 var præget af en særlig sen vækst cyklus.
En tilsyneladende endeløs vinter blev efterfulgt af et meget koldt og sent forår.
Louis Roederer måtte vente til starten af juli for at begynde blomstringen - noget man ikke havde set i Champagne i et stykke tid!
Heldigvis var sommeren herlig med masser af solskin, rekord høje temperaturer og meget lav nedbør, ideel til modning af Pinot noirs og Chardonnays.
Temperaturerne var kølige til oktoberhøsten og de resulterende vine er elegante og friske - tegnene af en "klassisk" årgang.
Duften emmer af friskplukket syrlig rød frugt (vild jordbær, hindbær) og citronduftende blomsterblade.
De rene, præcise dufte fletter sig fint ind i hinanden og udvikler sig til overtoner af friske mandler, brød og krydderier (kakaobønne).
Smagen er intens, fløjlsagtig og fængslende på ganen.
Den saftige og koncentrerede røde frugt udvikler sig gradvist mod en hindbærlikørkarakter suppleret med opkvikkende søde citrus aromaer.
Vinens harmoni og delikatesse forstærkes af de cremede bobler, som skaber en følelse af rundhed og koncentration.