Om os
Vinoble Horsens har solgt vin og spiritus siden 1. januar 2005…
…hvor Claus Helgesen overtog Schønnings Vinkælder i Horsens og blev en del af Vinoblekæden i Danmark som består af 29 forretninger fordelt over hele landet.
Nye vine i sortimentet:
Som specielhandel er det utroligt vigtigt at vi selv godkender de vine som skal ind i vores sortiment. Derfor bruger vi typisk tirsdag til at prøvesmage nye produkter som vi bliver tilbudt. Vinene bliver blindsmagt i vores smagelokale, og kun taget ind i vores sortiment hvis kvaliteten i vinen er tilfredsstillende. Dette lyder simpelt, men i virkeligheden betyder det, at kun ca. 25% af de vine vi smager kommer ind i vores sortiment.
Leverandørbesøg:
Vin er noget helt særligt for os og det er vigtigt, ikke kun at kende vinene men i lige så høj grad menneskerne der producerer vinene. Derfor besøger vi tit vores leverandører rundt omkring i verdenen for at møde dem samt selvfølgelig også for at finde de små historier som gør netop deres vine til noget specielt. Dette er ikke noget man kan læse sig til men typisk historier som først bliver fortalt sidst på aftenen i hyggeligt selskab.
Dette gælder ikke kun for vine men også for Whisky som vi har ca. 170 forskellige typer af. Derfor rejser vi til Skotland en gang om året og prøvesmager en række forskellige Whisky fra fadene. De bedste vælger vi efterfølgende at få tappet på flasker og sendt til Danmark. På den måde finder vi vores helt egne fade som vi kan sælge i forretningen.