2019 Twins White Zinfandel Rose-Californien
Vinen har en indbydende aroma og smag af modne jordbær og hindbær, fulgt op af en anelse friske krydderurter. Den læskende frugtsødme afbalanceres elegant af en let, naturlig syre i eftersmagen, som gør vinen yderst velegnet til rett¬er med skaldyr, kylling eller som en frisk aperitif.
Leveringstid: 1-2 dage
kr. 69,00
På lager
På lager
Området
Lodi AVA (American Viticultural Area) ligger øst for San Francisco Bay i Central Valley, Californien. Området strækker sig fra den sydlige del af Sacramento County til den nordlige del af San Joaquin Valley. Med sine ca. 36.000 ha. vinmarker er det et af Californiens vigtigste distrikter, som før i tiden dog var berygtet for at masseproducere ret neutrale, men meget populære vine. Tingene har heldigvis ændret sig i takt med, at man har reduceret udbyttet og haft fokus på vinificeringen samt analyseret distriktet for at finde mere specifikke områder, som fx egner sig bedre til bestemte druesorter.
I dag er Lodi opdelt i afgrænsede AVA sub-distrikter som fx Alta Mesa, Borden Ranch, Clements Hills, Cosumnes River, Mokelumne River og Sloughhouse. De mest populære druesorter i Lodi er Chardonnay, Pinot Grigio og Sauvignon Blanc for de hvide og Zinfandel, Cabernet Sauvignon, Merlot og Syrah for de røde. Adskillige store californiske vinhuse har deres hovedsæde i Lodi, men området byder også på en række mindre producenter, som er absolut værd at interessere sig for. Producenterne i Lodi har arbejdet intensivt for at indføre miljøvenlige produktionsregler, "Lodi Rules", som vinhusene kan slutte sig til.
Producenten
Lange Twins Family Winery and Vineyards blev grundlagt i Lodi (Californien) i 1870, og huset har været i samme families eje i nu 5 generationer. Det er i dag tvillingbrødrene Randall og Brad Lange og deres hustruer Charlene og Susan, der driver firmaet med samme passion og begejstring som generationerne før dem. Efter endt vinuddannelse har brødrene foretaget store forbedringer i såvel vinmarkerne som i produktionslokalerne, og i dag producerer vinhuset en lang række moderne topvine.
Selve vinhuset, med de flotte kælderlokaler, ligger i Acampo - nord for byen Lodi, midt i et af de mest anerkendte vindistrikter i Californien. Her dyrkes især Zinfandel, men Lange Twins Family Winery dyrker også en lang række andre druesorter. Siden 1988 har man i samarbejde med lokale organisationer for bæredygtig dyrkning (bl.a. Lodi Rules, BRIT, BIFS-Biologically Integrated Farming Programs) indført forskellige naturvenlige metoder. En stor del af vinmarkerne er allerede godkendte af The Lodi Rules som "Winegrapes Certified Sustainable", men målet er at få samtlige vinmarker godkendt. Vinhuset modtog i 2014 den eftertragtede "Award of Excellence in Sustainable Winegrowing" af Botanic Research Institute of Texas (BRIT).
Vinen
At vinificere den blå Zinfandel-drue som en hvidvin startede oprindeligt i 1980erne i Californien i et forsøg på at vise, at druen kunne bruges til andet end rødvine og dette med kæmpe succes. Berøringen med druens røde skind under afstilkningen eller presningen var ofte nok til at give mosten en lys, pink farve, som hurtigt blev kendetegnet for White Zinfandel. Lader man skindet være i kontakt i flere timer, opnår man nærmest en rosévin. Twins White Zinfandel er lavet på Zinfandel-druer fra forskellige parceller i Lodi.
Twins White Zinfandel er en klassisk frugtig og læskende rosévin fra det solrige Californien. Vinen har en indbydende aroma og smag af modne jordbær og hindbær, fulgt op af en anelse friske krydderurter. Den læskende frugtsødme afbalanceres elegant af en let, naturlig syre i eftersmagen, som gør vinen yderst velegnet til rett¬er med skaldyr, kylling eller som en frisk aperitif. Serveres ved 6-8°C.
Anmeldelser