Rom- Ron Millonario Rum XO Solera 150cl, 40%

Flagskibet fra Ron Millonario i Peru.
En fantastisk rom som er alle pengene værd.

Producent:

Leveringstid: 1-2 dage

DKK 1.999,00

GTIN: N/A Varenummer (SKU): macy02228 Kategorier: ,

Producenten
I 2005 startede man med at lede efter en rom fra Mellem- eller Sydamerika, som var smagsmæssigt beslægtet med Ron Zacapa, og italieneren Fabio Rossi blev valgt til opgaven. Fabio stod i forvejen for udvælgelsen af rommen til sin egen serie, som hedder Rum Nation. Den 16. juni 2006 blev den første Peru-rom søsat, som en test. Den 8 årige Peruano fra Rum Nation serien havde allerede klaret sig fremragende, og bliver på romsmagninger kåret til bedste køb til prisen. Så var vejen banet for storebror – Ron Millonario Reserva Especial Peru Solera 15.

Ron Millonario produceres på et destilleri i den nordlige del af Peru. Det har længe været en velbevaret hemmelighed, hvor det var, men nu har Fabio Rossi afsløret, at der er tale om destilleriet Pomalca i Chiclayo, som ligger i det nordlige Peru.
Rommen laves et sted, hvor den lokale sukkerfabrik ikke er særlig effektiv. Det betyder, at der er en stor del "restsukker" i den melasse, der udgør grundstoffet til gæringen af rommen. Dette er en af de væsentligste årsager til den meget fyldige og krafulde rom, som tydeligst kommer til udtryk i den 8 årige Peruano i Rum Nation serien. Det er nemlig den samme "rå-rom", der bliver til "Rum Nation Peruano 8 år" og "Ron Millonario Solera 15 år Reserva Especial"

Destilleriet blev grundlagt i 1933 og benytter en destillationskolonne, som blev sejlet over fra Skotland. Først i 1950 blev Ron Millonario solgt på det lokale marked. Den var så dyr og eksklusiv at de lokale bønder kaldte den for ”Ron Millonario” (en rom som kun millionærer har råd til).

Rommen modnes efter solera metoden:
Metoden baserer sig på, at man på et tidspunkt etablerer sin solera ved at placere tønder med rom i rækker oven over hinanden. Rommen i hver række har forskellig alder. Den yngste placeres i toppen og den ældste i bunden.
Det kan f.eks. være således:

Øverste række 3 Criadera 2 år gammel rom
Næst øverst 2 Criadera 6 år gammel rom
Næst nederst 1 Criadera 9 år gammel rom
Nederste række Solera 12 år gammel rom

Man tapper så fra bunden = solera (spansk for gulv).
Der aftappes fra de nederste tønder med jævne mellemrum, dog ikke oftere og mere end, at kun ca. 1/3 af tønden tappes i løbet af et år. Konceptet er så, at der fyldes op med rom fra rækken ovenover. Dvs. rom fra næst nederste række fyldes ned i nederste række. Den plads, der så opstår i næst nederste række, fyldes med rom fra næst øverste række osv. På den måde bevæger rommen sig gradvist fra øverste række ned igennem rækkerne. Den frie plads i den øverste række fyldes op med frisk romdestillat eller en særlig blanding, som laves af forskellige årgange.

Rommen
Denne ældre aftapning af Ron Millonario (kåret som Verdens Bedste Rom i 2008 og 2009) – kaldet XO – er en Solera version af rommen fra Peru. Ganske som Ron Millionario – som er en Solera (blanding) af rom omkring de 15 år.
XO versionen er en Solera af rom fra 15 – 20 år. Det er en af Sydamerikas ældste rom, og fadene er omhyggeligt udvalgt af brand ejer – Fabio Rossi. Kun de allerbedste fade bliver til XO – og det er således en meget limited edition.

Næse: Tung orange, let tobak, sukker sødme, en kompleks duft af krydderier indhyldet i sødme og karameliserede tropiske frugter.

Smag: Først sødme, så krydderier der trækker ud, så sødme igen. Hints af nougat, kandis, figner og dadler.

Eftersmag: Velbehagelig fornemmelse af sødme, brun farin, sarte krydderier og fad i eftersmagen.

Jo, XO fra Peru er en sød rom, måske også en smule sødere end den 15 årige? Men krydderierne kan ikke overses heller.