2018 Simonsig Cabernet/Shiraz -Sydafrika

Det er en vin, som vil egne sig fint til grillet kylling, lam eller svinekød på spyd, eller retter med middelhavs præg.

Producent: Simonsig

Leveringstid: 1-2 dage

DKK 89,00

GTIN: 6002123338002 Varenummer (SKU): 06500111835 Kategorier: ,

Producenten
Den første Malan kom allerede til Sydafrika fra Frankrig i 1688 for at dyrke vin, men det var det først i 1953, at Frans Malan grundlagde den aktuelle Simonsig Estate i det nordvestlige Stellenbosch, og først i 1968 at den første håndaftapning på flaske fandt sted på ejendommen. Siden er det gået stærkt for Simonsig, som i dag er leverandør af en lang række fremragende traditionelle vine.
Det er i Stellenbosch at Frans Malan i 1970-erne producerede Sydafrikas første Rhine Riesling, Chardonnay og Méthode Champenoise vine, den sidste døbte han Kaapse Vonkel. Han lod flere andre druesorter plante på sine marker og var kendt for sin søgen efter perfekte drueblandinger, eksperimenter med kombinationer af jordbund og druesorter – i et forsøg på at opnå den bedste kvalitet.
Siden 1983 har det været Frans Malans tre sønner, som styrer Simonsig Estate, og hver af dem har en meget defineret rolle. Pieter Malan tager sig af marketing og salg i mere end tyve lande verden over, mens François Malan forvalter dyrkningen af familiens tre ejendomme med i alt 300 ha., hvoraf de 70 ha. producerer frugt til eksport. Det er den yngste bror Johan, som har ansvaret for vinificeringen af vinene på Simonsig Estate, godt hjulpet af François, da de begge er uddannede på Stellenbosch-universitetet for vindyrkning og oenologi.

Distriktet
Ca. 45 km. nordøst for Cape Town finder man området Stellenbosch, der af mange betragtes som det bedste vindistrikt i Sydafrika. I Stellenbosch finder man en sjælden harmoni mellem områdets jordbundsforhold og den klimatiske påvirkning fra Atlanterhavet, hvor kølige vinde sikrer en lang modning af druerne, som på denne måde får mere aroma og sprødhed.

Vinen
I løbet af de seneste år, har man genplantet en del af Cabernet Sauvignon og Shiraz med de bedste tilgængelige kloner i Sydafrika – den sidste med oprindelse fra Sydafrika, Frankrig og Argentina. Det har givet en enorm forskel: Mere farve, tidligere modning og samtidig mere sukkerindhold.
Brugen af Cabernet og Shiraz sammen har længe vist sin berettigelse (f.eks. i Australien) og giver i denne udgave fra Sydafrika en både myndig men også delikat vin. I smagen starter den først blidt, men afslører hurtigt sine muskler og ender med en lang, krydret og fyldig eftersmag med toner af modne mørke bær, chokolade og vanille. Eksotiske toner fra Shiraz blander sig med Cabernets lidt mere tørre nuancer.
Det er en vin, som vil egne sig fint til grillet kylling, lam eller svinekød på spyd, eller retter med middelhavs præg.