Rødvin- 2016 Domaine Boucabeille Les Orris ØKOLOGISK, Roussillon

Smagen er koncentreret, og åbenbarer en aromatisk rigdom og koncentration, som er ganske enestående.
En monumental vin.

Producent: Domaine Boucabeille

Leveringstid: 1-2 dage

DKK 289,00

GTIN: 3760221680098 Varenummer (SKU): 64000401116 Kategorier: , , ,

En hjerne som en gnaver
Med Jean Boucabeilles egne ord skal man have ”en hjerne som en gnaver”, hvis man vil give sig i lag med at dyrke vin på domænets jorder. Markerne er nemlig så stejle og så stenede, at det kræver en absurd mængde hårdt arbejde at opdyrke jorden. Til gengæld byder de på nogle af de ypperste dyrkningsforhold i hele Roussillon; de stejle, sydøst-vendte terrasser er perfekt eksponerede til solen, samtidig med at den allerværste hede om eftermiddagen mildnes af briser fra Middelhavet. Desuden består jordbunden af mager, nedbrudt skifer – perfekt til dyrkning af kvalitetsvin.

Gamle vinstokke
Domaine Boucabeilles marker er overvejende beplantet med de blå druer Grenache, Syrah og Mourvèdre samt den grønne Maccabeu. Alle vinstokkene blev udplantet i 1970’erne, og de har således nået en alder, hvor deres rødder har boret sig så mange meter ned i undergrunden, at de for alvor kan levere topkvalitet. Dyrkningen foregår efter økologiske principper, og Jean Boucabeille blander sig mindst muligt under vinens tilblivelse. Desuden er enhver af brug af enzymer, kunstig gær og andre vederstyggeligheder helt bandlyste.

Les Orris
Les Orris er Jean Boucabeilles bud på den ultimative Roussillon-vin. Vinen er sammensat af 70% Syrah og 15% af hhv Grenache og Mourvèdre, og den er fadlagret 12 måneder på barriques. I glasset fremstår vinen nærmest blæksort og efterlader ingen tvivl om, at der her er tale om en ganske ekstraordinær vin. Duften er en eksplosion af rød bærfrugt og nuancer af kandiseret frugt, viol, friskkværnet peber og vanilje. Smagen er koncentreret, og åbenbarer en aromatisk rigdom og koncentration, som er ganske enestående. En monumental vin. Nydes stille af rummelige glas i op til to-tre årtier efter høståret.