Plantation ORIGINAL DARK RUM-40%

Plantation Rum Original Dark er en rom sammensat af 1 til 3 år gammel Barbados-rom og 10-15 år gammel jamaicansk høj-ester rom. I bedste Ferrand-stil er blendet efterlagret på cognac-fade, og resultatet er en smagfuld og alsidig rom der brillerer i cocktails, både klassiske og i tiki-genren.

Producent: Plantation/Planteray Rum

Leveringstid: 1-2 dage

kr. 209,00

På lager

På lager

GTIN: 3460410524423 Varenummer (SKU): 50641010 Kategorier: ,

Plantation Rum Original Dark er en rom sammensat af 1 til 3 år gammel Barbados-rom og 10-15 år gammel jamaicansk høj-ester rom. I bedste Ferrand-stil er blendet efterlagret på cognac-fade, og resultatet er en smagfuld og alsidig rom der brillerer i cocktails, både klassiske og i tiki-genren.

Farve: Rødbrun

Duft: Karamelliseret sukker, nelliker og kanel.

Smagsnoter: En fed og cremet fornemmelse i munden, med søde noter af rosiner og kirsebær. Finishen er mere tør og krydret med hints af peberkorn og appelsin.

Serveringsforslag: Oplagt til cocktails der kræver mørk, smagfuld rom. Prøv den evt. i en Planter’s Punch

Maison Ferrand, anført af spiritus-guruen Alexandre Gabriel, er firmaet bag nogle af de mest essentielle cognac, rom og gins i det moderne spirituslandskab. Under paraplyen findes blandt andet Pierre Ferrand Cognac, Plantation Rum og Citadelle Gin, rom under mærket Kaniché og cognac under navnet Claude Chatelier. Desuden produceres en række luksuslikører, hvoraf især deres curaçao har vakt begejstring i cocktailbarer verden over. Firmaet favner bredt, men fælles for hver en dråbe er en urokkelig dedikation til kvalitet.

Maison Ferrand blev skabt med én mission: at bevare Frankrigs gastronomiske skatte. Alexandre har gjort en dyd ud af at ånde liv i gamle og for længst glemte traditioner, og den evigt lærelystne franskmand er blandt andet kendt for at opstøve og opkøbe gamle arkiver fra konkursramte huse, for at lære mere om fortidens produktionsmetoder. Men hos Ferrand forstår man også værdien af fornyelse, og i dag værdsættes innovation lige så højt som tradition. Dette ses tydeligt i mærket Citadelle Gin. At få lov til at destillere gin i Cognac krævede nemlig fem års bureaukratisk kamp mod områdets stædige spiritusgiganter.

Sidenhen har foretagendet bredt sig ud over Frankrigs landegrænser, og i dag er Ferrand måske mest kendt for sin serie af rom. Under navnet Plantation opkøber Alexandre rom fra mange forskellige lande i Caribien og efterlagrer dem i Frankrig på cognac-fade. I serien findes rom til både begynderen og kenderen, til både daiquirien og Glencairn-glasset. Firmaet købte i 2017 Barbados-destilleriet West Indies Rum Distillery, og har nu altså også egen romproduktion helt fra bunden.