Louis Roederer COLLECTION “245” BRUT GIFTBOX CHAMPAGNE

Diskrete nuancer af citrus, vanilje, saltmandler og ristet brød melder sig i eftersmagen, som afslutter med et frisk og letsaltet mineralsk strejf. Vinen er perfekt som aperitif på grund af sin friskhed og finesse, men er samtidig en glimrende madledsager.

Producent: Louis Roederer

Leveringstid: 2-3 dage

kr. 549,00

På lager

På lager

GTIN: 3114080404553 Varenummer (SKU): 09211520035 Kategorier: ,

Producenten
Når man disponerer over 214 ha. af Champagneområdets bedste vinmarker – oven i købet klassificerede som “Premier og Grand Cru” – og næsten kan være selvforsynende med druer fra år til år, er man uden tvivl i en privilegeret situation. Men privilegiet er ikke noget, man kommer let til. Huset Louis Roederer dækker selv 80-85% af sit behov med druer fra egne marker, der er harmonisk fordelt i de 3 bedste regioner i Champagne: Montagne de Reims, Vallée de la Marne og Côte des Blancs. 97% af Louis Roederers vinmarker er klassificerede som Grand Cru eller Premier Cru. Samme fordeling findes i de opkøbte druer fra Bouzy og Ambonnay, og begge giver helt klart kvalitetsmuligheder.
I løbet af de seneste mange år har Champagne Louis Roederer givet større og større plads til bæredygtighed og til biodynami. Louis Roederer har allerede opnået prædikatet DEMETER (biodynami) for de vinmarker, som producerer druer til Cristal.

Distriktet
Champagnedistriktet er nok Frankrigs (og verdens) mest berømte distrikt, i passende afstand til Flandren, England og...Paris, som altid har været gode aftagere af Champagne-vine. Historisk set knytter der sig mange myter omkring såvel opfindelsen af Champagne som dens fremstilling.
Geografisk ligger området langt oppe i Nordfrankrig, ca. 150 km. nordøst for Paris og breder sig på departementerne Marne (4/5 af arealet) og Aube samt på få marker i Aisne, Seine-et-Marne og Haute-Marne. Kvaliteten varierer meget fra område til område og fra årgang til årgang, da undergrundens type - især bl.a. dens indhold af kalk - betyder en del, og det samme gør de ret svingende klimatiske forhold (regn, frost...). Håndværket er ligeledes afgørende.

Vinen
Louis Roederer besluttede i 2021 at erstatte en af husets mest berømte champagner, ”Brut Premier”, med den nye ”Collection”. Den altafgørende bevæggrund var ønsket om at løfte kvaliteten og karakterfuldheden endnu en tak opad, så huset dermed cementerede sin status som leverandør af en af markedets absolut bedste non-vintage champagner. ”Collection 245” refererer til, at den primært er baseret på årgang 2020, som er den 245. årgang hos Louis Roederer.

”Collection 245” er som nævnt primært baseret på årgang 2020 (55%, hvoraf 22% har gennemgået den malolaktiske gæring). ”Reserve wines aged in oak” udgør 10% (6 forskellige fadlagrede årgange – 2010, 2013, 2015, 2017, 2018, 2019), og ”Perpetual Reserve” udgør 35%. ”Perpetual Reserve” er en tanklagret vin som er etableret i 2012, og hvor man hvert år påfylder vin fra den aktuelle årgang (2020 i tilfældet ”245”) svarende til samme års forbrugte mængde. Denne enestående kompleksitet sikrer ”Collection” en høj grad af kontinuitet i stil og kvalitet og samtidig tilføres endnu mere fylde og karakter. ”Collection” gæres og lagres på flaske i min. 3 år, og “dosagen” – den sukkerlikør, der slutteligt tilsættes, udgør 7g/l.

“Collection 245” er sammensat af 41% Chardonnay, 35% Pinot Noir og 24% Pinot Meunier fra mange forskellige parceller, som er beliggende med 1/3 i hvert af Champagnes bedste distrikter – Vallée de la Marne, Montagne de Reims og Côte des Blancs. Chardonnay tilfører en delikat aroma af modne nektariner og abrikoser, men også cremede, eksotiske toner. Pinot Noir og Pinot Meunier tilfører struktur, tørhed og en dejlig sprødhed. Diskrete nuancer af citrus, vanilje, saltmandler og ristet brød melder sig i eftersmagen, som afslutter med et frisk og letsaltet mineralsk strejf. Vinen er perfekt som aperitif på grund af sin friskhed og finesse, men er samtidig en glimrende madledsager.