Ramos Pinto Adriano White Reserva Port-Portugal

Her finder man eksotiske nuancer af appelsiner, passionsfrugt og krydderier. I smagen er vinen kraftig men samtidig har den en meget charmerende finesse og sprødhed, som giver den en fantastisk harmoni mellem sødme og friskhed.

Producent: Ramos Pinto

Leveringstid: 1-2 dage

kr. 189,00

På lager

På lager

GTIN: 5601332000543 Varenummer (SKU): 06603020035 Kategorier: ,

Producenten
Det var i 1880, at den 20-årige Adriano Ramos Pinto grundlagde et beskedent portvinsfirma under sit eget navn. Hans initiativer på marketingsiden gjorde ham til en "pioner" blandt sine kolleger. De farverige plakater, han dengang brugte til at skabe opmærksomhed omkring sin portvin på, er for længst blevet anerkendt som noget af det mest klassiske og geniale inden for plakatkunst.
I dag er det Champagnehuset Louis Roederer, der ejer Adriano Ramos Pinto og dermed fastholder den kvalitet, som blev etableret af brødrene Adriano og António Ramos Pinto. Et grundlæggende element er, at brødrene besluttede at markedsføre deres vine under navnene på de enkelte vinmarker. Det var blandt andet firmaets selvforsyning af druer og det dygtige team af vinmagere, som tiltalte Jean-Claude Rouzaud, som også er en respekteret oenolog med begge ben godt plantet på jorden.
Blandt portvinsproducenter har Ramos Pinto den særlige stilling, at firmaet har den højeste andel af egne marker i forhold til produktionen. Firmaets 4 "Quintas" (vingårde) ligger i Cima-Corgo og i Douro Superior distriktet og er helt klart ét af Ramos Pintos store aktiver, idet dette ejerskab giver mulighed for at producere "Single Quinta Port" med eget særpræg og karakter.

Distriktet
Ca. 90 km. fra floden Douros munding i Atlanterhavet starter portvinsdistriktet godt beskyttet mod havet af en ca. 1400 meter høj bjergkæde i nord-sydgående retning. Derfra og til den spanske grænse består jordbunden af en ganske speciel skifer, som giver de bedste muligheder for vindyrkningen.
Ramos Pinto har altid været foran hvad nye initiativer angår. I 1976 indledte man således en Bom Retiro - Ramos Pinto omfattende undersøgelse af markerne for at finde ud af hvilke druesorter, der gav de bedste resultater. Konklusionen faldt entydigt ud til fordel for 5 druer, som Ramos Pinto valgte på deres marker, og de blev senere af kontrolmyndighederne i området foreskrevet som obligatoriske, når vinbønderne skal nyplante. De fire vigtigste druer er Touriga Nacional, Touriga Francesa, Barroca og Roriz.

Vinen
Som alle andre Portvinshuse producerer Ramos Pinto også hvid portvin ikke bare éen i øvrigt, men faktisk fire af slagsen. Direktør hos Ramos Pinto João Nicolau de Almeida mener, at en stor fejl, man generelt begår hos mange producenter, er at se ned på hvide portvine og samle hele opmærksomheden om de røde. Resultatet er ofte halvkedelige hvide portvine på markedet. Men ikke fra Ramos Pinto.
Drueoprindelsen er den samme som for de røde nemlig Ramos Pintos fire Quintas. Til Adriano White Reserva bruger man druesorterne Viozinho, (som bringer struktur, finesse og aroma), Rabigato, (som tilfører friskhed og tannin), Malvasia Fina, (som giver en mineralsk karakter, elegance og finesse) samt Codega. Som altid hos Ramos Pinto er druerne håndplukket og gennemgår en kølig skindmacerering inden og efter gæringen. Reserva er sammensat af hvide portvine som i gennemsnit er modnet i 7 år.
Her finder man eksotiske nuancer af appelsiner, passionsfrugt og krydderier. I smagen er vinen kraftig men samtidig har den en meget charmerende finesse og sprødhed, som giver den en fantastisk harmoni mellem sødme og friskhed.