Dessertvin- Kirsebærvin Sur Lie 500 ml., Frederiksdal Gods, Danmark

Den perfekte dessertvin – skabt til risalamanden. ‘Sur Lie’ betyder, at vinen har ligget ‘på bundfaldet’, hvilket giver en federe og rigere vin.

Producent: Frederiksdal Gods

Leveringstid: 1-2 dage

DKK 189,00

GTIN: N/A Varenummer (SKU): 101028 Kategorier: ,

DANMARKS UNIKKE RÅVARE
At Frederiksdal Gods på Lolland skulle blive Danmarks største vingård, havde ingen forudset. Nu virker det som det mest naturlige sted for en produktion af kvalitetsvin.

LAD DIG OVERRASKE
At Frederiksdal skulle blive til et ’vinslot’ skete ved et tilfælde. Godsejer Harald Krabbe havde 24 hektar med Stevnskirsebær, som han solgte til juiceindustrien. Egentlig ville han rive træerne op, for afregningspriserne var elendige, men i 2006 fik han tilfældigt besøg af kokken Jan Friis-Mikkelsen og journalisten Morten Brink Iwersen. De havde lidt kendskab til områdets gode kirsebær – og en stor kærlighed til vinproduktion. Det blev et meget afgørende møde. De tre tog en beslutning. De gode kirsebær skulle fremover forædles på Frederiksdal i stedet for at ende på det anonyme juicemarked. Der skulle liv og arbejdspladser tilbage til godset – og så ville de bevise, at dansk landbrug selv kunne producere luksus og højkvalitet – i stedet for at levere mængder til industrien.

Få uger efter det første møde, var de i gang. Harald Krabbe fik travlt med at dygtiggøre sig i vinproduktion via ophold hos nogle af de bedste producenter i Europa. Og i løbet af en årrække fik de udviklet helt nye metoder for fremstilling af vin på kirsebær. Resultatet er af vinanmeldere bliver betegnet som ’et gennembrud’ for dansk vinproduktion og et ’mirakel’ for det danske Stevnskirsebær, der i dag er en sjælden afgrøde i Danmark. Bare ikke på Frederiksdal. Nu er der næsten dobbelt så mange træer med Stevnskirsebær, som da eventyret begyndte.

STEVNSKIRSEBÆRRET
Frederiksdals placering på Lollands vestligste spids, lige ud til Langelandsbæltet, er helt ideel til kirsebærproduktion. Klimaet er perfekt. Ifølge DMI er Frederiksdal det tørreste sted i Danmark – og blandt de allermest lune og solrige. Solen bliver tilmed reflekteret i havet, der ligger få hundrede meter fra plantagerne. Da sol giver sukker – og vi oven i købet har de lange lyse nætter om sommeren – har de de mest optimale betingelser for at modne de små sorte kirsebær, der af frugtforskere i øvrigt bliver kaldt ’Nordens drue’.

GODSET
Frederiksdal Gods kan dateres tilbage til 1305. Den hvide hovedbygning, som

Frederiksdal Kirsebærvin 'Sur Lie'

 Den perfekte dessertvin – skabt til risalamanden. 'Sur Lie' betyder, at vinen har ligget 'på bundfaldet', hvilket giver en federe og rigere vin.

 Hver gang de har omhældt vinen fra en tank, har de 'gemt' et par hundrede liter, der havde nærkontakt med bundfaldet. Den 'grumsede' vin har fået lov at stå vinteren over og er – stille og roligt - blevet klar.

 SAMMENSTUKKET AF FLERE ÅRGANGE

Deres Sur Lie lagrer på franske egetræsfade, der er mellem 225 og 450 liter og sammenstukket af 2-3 forskellige årgange. Sammenstikningen af modne og unge årgange giver yderligere kompleksitet – I får både fine, friske frugtnoter fra de yngre år og mere komplekse toner fra den ældre vin.

En virkelig nuanceret vin, og den perfekte ledsager til mørk chokolade, marinerede bær, kager og ikke mindst desserter som ris a la mande. Sur Lie har godt af en tur på karaffel en time inden servering. Vinen kan stå åbent et par måneder et køligt sted.