Cognac- Frapin VIP XO, Grande Champagne, 40%

Super prestige Cognac fra Frapin.

Producent: Frapin

Leveringstid: 1-2 dage

DKK 1.495,00

GTIN: N/A Varenummer (SKU): 08001300030 Kategorier: ,

Området
Bordeauxs umiddelbare nordlige nabo, Cognac, er sikkert verdens mest kendte distrikt for produktion af brandy – og dette siden det 15. århundrede. Det var imidlertid først i 1860, at den franske geolog Coquand og hans assistent lavede en opdeling af området efter jordbundsforholdene og opdagede, at kvaliteten af Cognac var tæt forbundet med netop jordbundstypen. 6 områder blev derefter fastlagt, hvor den bedste – Grande Champagne – ligger i midten af området. Navnet kommer fra Champagnedistriktet længere nordpå og skyldes, at man i området finder en meget kridtholdig jordbund, som ligner den i det berømte franske vindistrikt. Kridtet udgør ca. 35% i det øverste lag og helt op til ca. 80% længere nede. I Cognac som i Champagne giver denne jordtype finesse og charme.

Producenten
Få firmaer i Cognac kan som familien Frapin præstere at kunne føre traditionen for Cognacproduktionen helt tilbage til år 1210. Blandt sine forfædre tæller Madame Geneviève Cointreau (født Frapin) en af Frankrigs mest berømte filosoffer fra det 16. årh. nemlig François Rabelais. I det 19. årh. startede vinbonden og Cognacproducenten Pierre Frapin et Cognachus i Segonzac, som hurtigt skulle få succes. I dag er det Geneviève Frapin, Pierre Frapins barnebarn, der sammen med sin mand Max Cointreau står ved roret hos Frapin.

Huset Frapin ligger i Segonzac – hovedbyen i Grande Champagne, og familiens ejendom udgør hele 300 ha. vinmarker udelukkende beliggende på parceller i Grande Champagne, som er klassificerede som 1. Cru. Selvom det ikke er jordbunden, som alene skaber en god cognac, har man hos Frapin en enestående kilde for topprodukter, med bl.a. pragtejendommen Château Fontpinot. En god cognac bliver nemlig ikke bare lavet under destillering, men afhænger også af druekvaliteten, som man opnår på vinmarkerne.

Hos Frapin er der gennem århundreder opbygget tradition for godt håndværk og stabilitet i produktet, og det er en af hemmelighederne bag familiens gode ry som destillatører af luksus-cognac. F.eks. bruger man udelukkende "hvide" druer af Ugni Blanc typen, som sikrer et lavt alkoholindhold og et højt syreindhold, hvilket er en betingelse for kvalitet. Druerne presses umiddelbart efter, de er plukket, og gæringen starter højest 2 timer efter høsten. På denne måde undgår man "forkerte" gæringer eller forstyrende elementer, som kunne betyde en brist i kvaliteten.

Cognac Frapin V.I.P-X.O. (Extra Old Quality) kommer udelukkende fra "Grande Champagne". Som følge af Frapins store 1. Cru jordbesiddelser anvendes kun Cognac, som samtidig er klassificeret som 1. Cru til denne Cognac. Den er sammensat af Cognac af stærkt varierende alder. Her bruger man bl.a. nogle af de ældste cognac’er fra familiens ”Reserve” – nogle er over 100 år gamle, lagret i fade fremstillet af egetræ fra Limousin-skovene, der ligger godt 100 km. fra godset. Dette egetræ har et meget lavt indhold af garvesyre, og det er bl.a. opholdet i disse limousin-fade, som er med til at give denne 1. Cru du Cognac sin udsøgte og elegant afrundede smag.

V.I.P-X.O. er absolut en af de bedste Cognac'er fra Frapin med masser af fylde og finesse og samtidig en sjælden frugtbouquet og en charmerende blødhed. Den byder på nuancer af syltede frugter (abrikos, appelsin, blomme), tørrede frugter (valnødder, hasselnødder), mørk chokolade, kaffe, eksotisk træ og det karakteristisk ”rancio”-karakter, som kun kommer frem i meget gamle cognac.

Den er præsenteret i en meget eksklusiv glaskaraffel – en reproduktion af den man brugte til Cognac i det 16. årh. – og er pakket i en flot gaveæske.

Frapin V.I.P.-X.O. blev i 1997 valgt af British Airways som luksus Cognac på Business Class. I Wine Enthusiast (Nov. 2002) opnåede V.I.P.-X.O. en ”Highest recommendation” med 96-100 points/100.