2022 Albert Sounit “VIEILLES VIGNES” BOURGOGNE ROUGE-Bourgogne

Les Corbaisons har en smuk, blank rubin farve. Duften er dyb og intens, og som altid primært karakteriseret af kirsebær og mørke bær (brombær) samt et fint peberkrydderi. Smagen er kompleks og harmonisk, med masser af sprødhed og frugtkarakter.

Producent: Maison Albert Sounit

Leveringstid: 1-2 dage

kr. 269,00

På lager

På lager

GTIN: 3760102022016 Varenummer (SKU): 1026430 Kategorier: , ,

Maison Albert Sounit
Vingården hed oprindeligt Domaine Bernollin, og blev med sine 14 ha vinmarker i Montagny og Rully købt af Knud Kjellerup og hans Bourgognehus Maison Albert Sounit i 2005. Umiddelbart efter købet blev produktionen omlagt i respekt for miljøet. I dag foregår produktionen efter reglerne, der er omfattet af Agriculture Raisonée, med henblik på at bliver økologisk certificeret i løbet af de kommende år. På markerne anvendes der således udelukkende naturlig og økologisk gødning.

Maison Albert Sounit køber druer fra flere appellationer i Côte Chalonnaise. Disse druer høstes i videst muligt omfang af domænets høstteam, og alle druerne vinificeres på gården i Jully-les-Buxy efter samme filosofi som Domaine Albert Sounits egne druer. Alle druer til såvel Crémant de Bourgogne som druerne til hvide og røde Bourgogner høstes i hånden. Under gæringen anvendes der udelukkende druernes naturlig gær. Aftapning af husets hvide- og røde Bourgogner sker uden filtrering.

Rubinrød skønhed
Vieilles Vignes har en smuk, blank rubinrød farve. Duften er dyb og intens, og som altid primært karakteriseret af kirsebær og mørke bær (brombær) samt et fint peberkrydderi. Smagen er kompleks og harmonisk med masser af sprødhed og frugtkarakter.

Nænsom høst
Druerne til Vieilles Vignes kommer fra marken Les Corbaisons, der ligger på plateauet syd for Buxy, omkranset af Montagny 1. Cru-marker mod nord og vest. Marken er beplantet med Pinot Noir, og den gennemsnitlige alder er omkring 40 år. De ældste parceller er ca. 70 år gamle. Vinen høstes i hånden og passerer et sorteringsbord inden vinificering, så kun absolut sunde druer kommer i gæringskarret.

Lagring på egetræsfade
Den samlede ”cuvage” (vinificering i åben tank) varer ca. 3 uger: ca. 7 dages kold maceration (ca. 9°), hvor juicen optager frugt og farve fra de faste stoffer. Derefter ca. 8–10 dages alkoholgæring (25. - 28°) og efterfølgende ca. 2 – 4 dages eftermaceration ved ca. 18 - 20°. Herefter hældes vinen på egetræsfade, hvor den malolaktiske gæring foregår, og lagringen på fad varer ca. 12 – 14 måneder. Der anvendes ca. 25 % nye egetræsfade (udelukkende franske fade).

http://www.albert-sounit.fr/home.html