2021 Domaine Laporte “LE BOUQUET” Rose de Pinot Noir-Loire

Det er sjældent at få en rosé fra Loire, som er lavet på Pinot Noir, men her finder man en rosé, som har alle områdets klassiske dyder: Masser af aroma af røde frugter, delikate og en smule eksotiske nuancer i duften, og en umiddelbar, frisk og sprød smag, som gør vinen appetitvækkende og charmerende.

Leveringstid: 1-2 dage

kr. 149,00

På lager

På lager

GTIN: 3576940004714 Varenummer (SKU): 01305832135 Kategorier: , ,

Producenten
Domaine Laporte blev grundlagt i 1850 og ligger nær landsbyen Saint-Satur ved floden Loire. Mange generationers vinbønder i familien Laporte efterfulgte hinanden på ejendommen indtil 1986, hvor den daværende ejer, René Laporte, solgte vinhuset for at gå på pension. Køberen var en god kollega, familiefirmaet Henri Bourgeois i Chavignol, som har produceret vin i Sancerre og Pouilly-Fumé i ikke mindre end 10 generationer, og endvidere grundlagde Clos Henri Vineyard i Marlborough (New Zealand) i 2000.

I dag udgør vinmarkerne på Domaine Laporte i alt 30 ha., hvor 80% er beplantet med Sauvignon Blanc og resten med Pinot Noir. Blandt husets vinmarker bør man især nævne ”Le Rochoy” nær landsbyen Bannay – en sammenhængende parcel på 8,5 ha. med en undergrund af ren flintsten, og som er kendt for sine klingende rene og mineralske vine. I dag er samtlige vinmarker på Domaine Laporte økologisk certificerede og under kontrol af Agriculture Biologique (AB).

Området
Den gamle klassifikation Vin de Pays (VdP – landvine) blev i 2009 lavet om til Indication Geographique Protegée (IGP- beskyttet landområde). Samtidig åbnede man op for muligheden for at skrive på etiketten, hvilke druesorter man anvender i vinen.

Listen over de regionale områder, som må bære IGP-klassifikationen, opdateres løbende af det statslige Comité National IGP. I dag er der ca. 170 IGP-vinområder i Frankrig. Ofte er vinene i klassifikationen IGP (som de fleste stadig – kærligt – kalder Vin de Pays) værd at interessere sig for, da de for det meste kommer fra mindre kendte distrikter eller områder, som ligger lige uden for mere berømte appellationer. IGP Val de Loire dækker ikke mindre end 14 franske “departementer” omkring floden Loire.

Vinen
”Le Bouquet” Rosé er udelukkende lavet på Pinot Noir druer, som hentes på forskellige vinmarker langs Loiredalen, med en undergrund som hovedsageligt består af kalk og ler. Efter en klassisk afstilkning og en skånsom masning bliver druerne skindmacereret køligt i 3 dage, hvorved mosten får en sart roséfarve. Derefter bliver druerne presset, og mosten gennemgår den alkoholiske gæring. Vinen bliver modnet på ståltanke i 4 måneder, noget som tilfører mere kompleksitet og samtidigt bevarer aroma, friskhed og frugtkarakter.

Det er sjældent at få en rosé fra Loire, som er lavet på Pinot Noir, men her finder man en rosé, som har alle områdets klassiske dyder: Masser af aroma af røde frugter, delikate og en smule eksotiske nuancer i duften, og en umiddelbar, frisk og sprød smag, som gør vinen appetitvækkende og charmerende.

En perfekt vin til aperitif, receptioner, til salater eller retter med skaldyr, fisk eller lyst kød.

Anmeldelser

Vær den første til at anmelde “2021 Domaine Laporte “LE BOUQUET” Rose de Pinot Noir-Loire”

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *