2020 Kaiken Malbec Estate-Argentina
Vinen har en intens, rubinrød/lilla farve. I duften har vinen en sprød frugtaroma med nuancer af blommer, brombær, men også mere sarte toner af vilde roser og hyben. I smagen er vinen kødfuld og struktureret, men med god friskhed og frugtsødme. Den slutter med flotte, komplekse nuancer af kaffe og chokolade. Årgangens tanninrige og sprøde stil giver vinen en god balance.
Producent: Kaiken
Leveringstid: 1-2 dage
kr. 109,00
På lager
På lager
Området
Vindyrkningen i Argentina er ikke et moderne påfund, for det hele startede i begyndelsen af 1500-tallet, hvor spanske bosættere kom til landet sandsynligvis medbringende deres egne vinstokke. Men det var først i perioden fra 1530 til 1550, at man kunne begynde at producere spændende vine med druekerner importeret fra Peru og især Chile.
Takket være munkenes kæmpe anlægsarbejde – f.eks. udgravning af vandingskanaler – ved foden af Andesbjergene blev områder som Mendoza, San Juan, San Luis og La Rioja ret hurtigt nogle af de vigtigste distrikter i Argentina. De europæiske druesorter kom først til Argentina mellem 1885 og 1910, da flere bølger af indvandrere fra Spanien, Italien og Frankrig kom til landet med deres egne – gennemprøvede – druesorter.
Producenten
Det var tilbage i 2001, at Montes, der havde sat Chile på det vinøse verdenskort inden for kvalitetsvin, tog springet over Andesbjergene og grundlagde Kaiken i Mendoza, Argentina. Ambitionen var at kombinere det utrættelige fokus på kvalitet, der har gjort Montes vinene i en klasse for sig selv, med det unikke terroir og spændende muligheder i Argentina og således forene det bedste fra både Chile og Argentina.
Man fokuserer primært på Cabernet Sauvignon, som man jo er eksperter i, i Chile, og Malbec, som er signatur druen i Argentina. Man har kontrol over vinmarker i tre forskellige områder: Vistaalba, 1.050 meter over havets overflade, hvor man har Malbec plantet tilbage i 1910 (!) og Cabernet Sauvignon plantet i 1974. I Agrelo, hvor markerne på 70 hektar ligger i 950 meters højde beplantet i 2005/06 med Malbec, Cabernet Sauvignon, Syrah, Bonarda og Petit Verdot. Endelig har man 150 hektar næsten nye marker i Vistaflores, som ligger i imponerende 1.250 meters højde beplantet i 2011 med Malbec, Cabernet Sauvignon, Petit Verdot og Cabernet Franc.
Vi har hjemtaget vine i tre kvaliteter. Reserva serien fokuserer på druetypicitet men også på en kvalitet, der overleverer til prisen. Ultra er winemaker Aurelio Montes særligt udvalgte vine fra forskellige parceller i alle områder, mens Mai er Kaikens Ultra Premium Malbec fra vinstokke, der er mere end 80 år gamle og husets stolthed! Vineriet ligger i Vistaalba og er bygget i 1920. Langt hovedparten af vinen lagres i den imponerende fadkælder med ikke mindre end 1.524 træfade inden aftapning.
Vinen
Estate Malbec er lavet på 100% Malbec-druer, som hentes fra en af Kaikens vinmarker i Agrelo (Mendoza), der ligger i en højde af 950 m.o.h., og hvor vinstokkene er plantet før 2005.
Høsten foregår manuelt og druerne transporteres i beholder af max. 300 kg. Efter ankomsten til kælderen bliver klaserne yderligere selekteret. Gæringen foregår i mindre tanke, så de forskellige parceller kan gæres separat og gengive deres egen karakter. Vinene gennemgår derefter en malolaktisk gæring og en modning i 6-8 måneder, 50% af vinen på franske træfade og den anden halvdel i ståltanke. Sammenstikningen efterfulgt af en naturlig bundfældelse og en let filtrering foregik først umiddelbart inden aftapning.
Vinen har en intens, rubinrød/lilla farve. I duften har vinen en sprød frugtaroma med nuancer af blommer, brombær, men også mere sarte toner af vilde roser og hyben. I smagen er vinen kødfuld og struktureret, men med god friskhed og frugtsødme. Den slutter med flotte, komplekse nuancer af kaffe og chokolade. Årgangens tanninrige og sprøde stil giver vinen en god balance.
Server vinen ved 15-17 grader til fx rødt kød og mad fra grill. Vinens blødhed og elegance gør, at den ud over rødt kød også kan serveres til lyst kød som kylling og gris, hvilket er atypisk for Malbec-vine.