2019 Weingut Geils Spätburgunder Trocken-Rheinhessen

Vinen har en lys, rubinrød farve og umiddelbare, kølige aromaer af kirsebær (kirsebærsten), mandler, ribs, solbærblade og en smule vanilje i duften. I smagen er den på den slanke side, men alligevel med en intens, vinøs Spätburgunder-stil. Det er vinens tørhed, bid og delikate stil, som dominerer i eftersmagen, bl.a. med nuancer af vilde hindbær, drueskind og salt. En meget appetitgivende og sprød vin – meget klassisk, tysk Spätburgunder.

Producent: Weingut Geils

Leveringstid: 1-2 dage

DKK 149,00

På lager

På lager

GTIN: 4260385260697 Varenummer (SKU): 00308611935 Kategorier: ,

Området
Rheinhessen er med sine ca. 26.500 ha. vinmarker det største vindistrikt blandt Tysklands 13 områder. Det strækker sig langs Rhinflodens venstre bred fra Bingen og Mainz mod nord til Worms mod syd. Det solrige og lune klima, med begrænsede snemængder om vinteren og passende regnmængder forår og efterår, sikrer gode betingelser for vindyrkning på de bløde skifer-, sand-, mergel-, kalk- og løssholdige bakker.

Generelt producerer distriktet friske, fyldige og let krydrede hvidvine (71% af vinproduktionen i 2018) på fx Riesling, Silvaner, Müller-Thurgau, Chardonnay og Pinot Gris, men også liflige og frugtrige rødvine (29% af vinproduktionen i 2018) på Spätbrugunder, Dornfelder, Regent samt andre lokale og europæiske sorter. En ny generation af vimagere på de ofte små, familieejede vinhuse, har forstået at tilpasse sig markedets behov for umiddelbare vine og har været pionerer for økologisk og biodynamisk vindyrkning i Tyskland. De mange producenter og druesorter samt de store variationer i jordbund og landskab, giver mange forskellige vinstile at vælge imellem i Rheinhessen.

Producenten
Familien Geil i Bermersheim har i ca. 300 år lavet vin i Rheinhessen efter traditioner, som er blevet overført fra generation til generation. Vinhuset placeres i dag blandt eliten af vinproducenterne i området - ikke mindst siden sønnen Florian R. Geil sluttede sig til sin fader Rudolf. Efter en seriøs vinuddannelse og en lang praktik på Domaine Méo-Camuzet i Bourgogne, har Florian formået at give kvaliteten på vinene et indiskutabelt ryk opad. Vægten hos Weingut Geils har altid været lagt på Riesling foruden de oprindeligt burgundiske druesorter Chardonnay, Grauer Burgunder og Spätburgunder, som efter sønnens involvering og dennes praktikforløb ikke overraskende har fået tildelt endnu større opmærksomhed.

"Vinen laves primært i vinmarken" er familiens motto. Ejendommen består i dag af 14 ha. vinmarker, som er beplantede med 72% hvidvinsdruer og 28% røde, og vinstokke som er op til 55 år gamle. En præcis analyse af jordbunden og terroir'et på de forskellige parceller har været afgørende i forhold til at plante de rette druer på de rette parceller. Manuelt arbejde og en skrap selektering af klaserne under væksten og under høsten, er yderligere med til at højne kvaliteten.

Vinificerings-filosofien er veldefineret og enkel: Ingen anvendelse af pumper i processen, lange, kølige gæringer, meget let eller ingen filtrering... Resultatet af anstrengelserne er et imponerende udvalg af vine, der løbende præmieres som de bedste i Rheinhessen og i hele Tyskland.

Vinen
Vinen er lavet på 100% Spätburgunder-druer (en af de ældste druesorter i Tyskland) fra forskellige små parceller på ejendommen omkring Bermersheim. Vinstokkene er mellem 20 og 25 år gamle og vokser på en undergrund af primært løss og kalk, som passer fremragende til Spätburgunder. Man foretager en såkaldt "grøn høst" for at fjerne de dårligt udviklede klaser i juli, og man fjerner bladene omkring druerne midt i august, for at øge eksponeringen mod solen. Alt dette for at kunne høste optimalt modne og sunde druer.

Efter afstilkningen gærer druerne i ca. 3 uger på åbne gæringskar af træ, og efter presningen gennemgår vinen en malolaktisk gæring, ligeledes på træfade og uden forudgående filtrering. Til sidst modnes vinen i 12 måneder på store, traditionelle træfade. Den aftappes efter en naturlig bundfældning og en let filtrering.

Vinen har en lys, rubinrød farve og umiddelbare, kølige aromaer af kirsebær (kirsebærsten), mandler, ribs, solbærblade og en smule vanilje i duften. I smagen er den på den slanke side, men alligevel med en intens, vinøs Spätburgunder-stil. Det er vinens tørhed, bid og delikate stil, som dominerer i eftersmagen, bl.a. med nuancer af vilde hindbær, drueskind og salt. En meget appetitgivende og sprød vin - meget klassisk, tysk Spätburgunder. Server den til salater, forretter med charcuteri og retter med skaldyr, fisk eller lyst kød. Prøv den også til varme vegetarretter.

Anmeldelser

Vær den første til at anmelde “2019 Weingut Geils Spätburgunder Trocken-Rheinhessen”

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.