2019 Le Grand Sommet Sauvignon Blanc-Gascogne

Leveringstid: 1-2 dage

DKK 89,00

GTIN: 3700619329239 Varenummer (SKU): 1020461 Kategorier: , ,

Området
Vin de Pay d’Oc er en regionsbetegnelse etableret i 1986 af lokale vinproducenter geografisk dækkende over Languedoc-Roussillon-området, som en betegnelse der var rummelig for at anvende andre druer end kun de sydfranske i vinene – dog i høj grad øvrige franske såsom Chardonnay, Cabernet Sauvignon, Merlot og Syrah. Idéen bag kategorien og Vins de Pays d’Ocbetegnelsen var at give frit slag for at lave vine med lidt mere bredt favnende vinstil. Der er krav til høstudbyttet pr. hektar og alle Vins de Pays d’Oc skal godkendes af et smagepanel, før den må bære betegnelsen.

Producenten
LGI er, siden 1999, en fransk vinekspertvirksomhed med fokus på og salg af kvalitetsvine fra Sydfrankrig, nærmere betegnet Languedoc og Gascogne. I tæt samarbejde med lokale vinbønder promoverer LGI vine til forskellige landes markeder, der i blandt Danmark, og tager sig af distribution og markedsføring.
Sammenslutninger som LGI hjælper de lokale vinbønder, som f.eks. ikke selv har et vinslot og tilhørende vin-virksomhed, med at holde kvalitets-standarden på deres vine og fokusere på håndværket frem for den videre markedsføring.

Vinen
Let, elegant og halvtør med en stil der minder om vinene fra Loire – med noter af abrikos, ferskentoner og et snert af honning.
Tidligere var Gasgogne kendt for sine vine fremstillet på Ugni Blanc – en neutral vin der anvendes til destillering af Cognac.
Det har vist sig, at Sauvignon Blanc-druen trives fantastisk godt i Gasgogne, hvor jorden er ler-og sandholdig og ligger ovenpå en lag kalk.
Le Grand Sommet er et bevis på dette. Gode sunde druer kombineret med moderne kælderteknik, hvor druemosten og drueskindet ligger sammen nedkølet i kort tid, giver vine med en spændende karakter.
Le Grand Sommet, Sauvignon Blanc har alle de karakteregenskaber en god Sauvignon Blanc skal have. En lys strågul farve, intens bouquet af stikkelsbær og nyslået græs.

Anmeldelser

Vær den første til at anmelde “2019 Le Grand Sommet Sauvignon Blanc-Gascogne”

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *